HPV - det ubesvarede spørgsmål

TV 2 sendte 26. marts dokumentarprogrammet ”De vaccinerede piger”, som handlede om en gruppe unge piger og kvinder, som oplever at lide af alvorlige bivirkninger, efter at de er blevet vaccineret mod HPV med præparatet Gardasil. Programmet indeholdt gode elementer, men gav ikke svar på et af de centrale spørgsmål.

Et vigtigt tema i programmet var de to læger Louise Brinth og Jesper Mehlsens arbejde med at kortlægge et muligt sygdomsmønster, efter at de på Synkopecentret på Frederiksberg Hospital i København har undersøgt en række af de unge kvinder, som har indberettet alvorlige symptomer til Sundhedsstyrelsen som mulige bivirkninger efter vaccinen.

Lægerne på Synkopecentret mener, at der blandt andet kan være tale om POTS – postural ortostatisk takykardi-syndrom – og at der muligvis kan være en sammenhæng med vaccinationen. Lidelsen er karakteriseret ved en række af de symptomer, som de unge piger og kvinder lider af, blandt andet svimmelhed og besvimelser, udtalt træthed samt kraftigt øget puls, når man for eksempel rejser sig op. Et fælles træk ved en række af de unge kvinder er desuden, at de inden sygdommen var fysisk meget aktive.

POTS kan også forekomme i forbindelse med hurtig vækst i teenageårene, efter infektionssygdomme og efter voldsomme traumer som for eksempel biluheld og lignende.  

God og væsentlig journalistisk historie

Det er journalistisk set en god – og væsentlig - historie, hvis der kan påvises en sammenhæng mellem Gardasil-vaccinen og den lille gruppe vaccinerede, som bliver ramt af disse meget alvorlige og livsødelæggende symptomer, uanset om det drejer sig om POTS eller andre ikke-diagnosticerede lidelser. Det er også en meget kompleks problemstilling med flere myndigheder involveret med hver deres ansvar.

Man kan kun håbe for disse patienter, at det lykkes at finde en forklaring – og dermed forhåbentlig også en behandling, så de kan få det bedre.

Stærkest i dokumentaren stod de unge kvinders egne beretninger om, hvor hårdt det er at blive ramt af meget alvorlige symptomer, som der indtil videre ikke er nogen lægeligt dokumenterbar forklaring på.

Et vigtigt element i dokumentaren var derfor også, at Danske Regioner efter flere års tilløb – og formentlig også presset af TV 2s undersøgende journalister – langt om længe har besluttet at følge i hælene på Synkopecentret på Frederiksberg ved at indføre et nyt og bedre behandlingstilbud.

Det indebærer, at en speciallæge i hver region kommer til at fungere som tovholder for patienter, som oplever, at de har fået bivirkninger efter HPV-vaccination. Regionerne havde lovet det allerede sidste år, men det er altså først nu, at det endelig bliver sat på skinner.

Det er en meget vigtig del af historien – også fordi mange af patienterne oplever, at de mødes med mistro på deres vej gennem systemet.

På nuværende tidspunkt er omkring 500.000 danske piger og kvinder vaccineret med Gardasil. HPV-vaccination beskytter mod de to mest almindelige typer HPV, som er årsag til 70 % af alle tilfælde af livmoderhalskræft. Den beskytter desuden mod forstadier til livmoderhalskræft samt kønsvorter.

Indtil marts 2015 er der indberettet lidt over 1.200 sager om mulige bivirkninger, og heraf er godt 300 karakteriseret som alvorlige.

Sundhedsstyrelsen vurderer, at omkring en femtedel af de indberettede mistanker om alvorlige bivirkninger kan have en sammenhæng med vaccinen. Der kan altså være tale om 50-60 piger og kvinder i Danmark, som efter styrelsens opfattelse kan have fået alvorlige bivirkninger på grund af vaccinen, men det er ikke bevist.

Indtil videre er der derfor kun tre unge danske kvinder, som tilsammen har fået godt 4 millioner kroner i erstatning, fordi deres sygdomme ”med overvejende sandsynlighed” skyldes vaccinationen med Gardasil.

Alvorlig kræftform

Dette skal ses i forhold til, at der hver uge dør to kvinder af livmoderhalskræft i Danmark. Over 8.000 lider af sygdommen her i landet, og der konstateres årligt omkring 370 nye tilfælde. Halvdelen er under 45 år. Samtidig bliver omkring 6.000 kvinder hvert år opereret for forstadier til livmoderhalskræft.

Det er forklaringen på, at Sundhedsstyrelsen - lige som de to læger fra Synkopecentret på Frederiksberg Hospital – fastholder anbefalingen af at lade sig vaccinere mod HPV. Den statistiske risiko for at dø af livmoderhalskræft er nemlig væsentligt højere end risikoen for at blive ramt af alvorlige bivirkninger.

For to år siden, i september 2013, kritiserede jeg TV 2 Nyhederne for i et indslag om emnet ikke at have oplyst om, at antallet af indberettede sager om mulige alvorlige bivirkninger i forbindelse med HPV-vaccinationsprogrammet ikke var højere end statistisk forventeligt.

Samtidig kritiserede jeg dengang, at man ikke havde oplyst, at en stor nordisk undersøgelse af en million piger og kvinder, som blev offentliggjort samme dag som TV 2 Nyhedernes indslag, ikke viste øget risiko for immunologiske eller neurologiske sygdomme hos piger, der bliver vaccineret mod HPV-virus. Der var heller ikke konstateret øget forekomst af blodpropper hos de vaccinerede i forhold til kontrolgruppen.

Den nordiske undersøgelse fra 2013 tog dog ikke højde for, om POTS og nogle af de andre symptomer, som nu er ved at blive undersøgt, muligvis kan opstå som en bivirkning efter HPV-vaccination, da patienter med disse symptomer ifølge overlæge Jesper Mehlsen og læge Louise Brinth ikke indgik i det statistiske materiale dengang.

Uanset mistanken om risiko for POTS og andre af de alvorlige symptomer var det dog væsentligt for borgerne at få besked om, at man ikke statistisk set udsætter sig for øget risiko for en række andre alvorlige sygdomme, hvis man lader sig vaccinere. Derfor var det alvorligt, at TV 2 den gang ikke fortalte om den store nordiske undersøgelse.

Disse oplysninger fremgår imidlertid klart og tydeligt af det nye dokumentarprogram, sådan at seerne selv kan tage stilling.  

Det ubesvarede spørgsmål

Det store ubesvarede spørgsmål er dog fortsat, om der kan påvises en sammenhæng mellem vaccinen og de alvorlige symptomer.

Et væsentligt og ligeledes ubesvaret spørgsmål i den forbindelse er derfor også, om Sundhedsstyrelsen som ansvarlig myndighed på området har løftet opgaven med at sikre den nødvendige forskning i spørgsmålet om mulige, alvorlige bivirkninger ved HPV-vaccinen, som i 2009 blev en del af det danske børnevaccinationsprogram.

Det er journalistisk set et særdeles relevant spørgsmål, men desværre lykkedes det ikke for programmet at få afklaret den del af problematikken.  

Den kritik, som i programmet blev frembåret af patienter og deres pårørende samt de to læger fra Synkopecentret på Frederiksberg Hospital, blev ikke uddybet og konkretiseret. Der blev ikke stillet de nødvendige uddybende spørgsmål. Og det gjorde det let for Sundhedsstyrelsens enhedschef Henrik G. Jensen at affeje kritikken, da han forud for programmet blev interviewet i Nyhederne og på NEWS.
I dokumentaren blev Sundhedsstyrelsen af flere medvirkende kritiseret for at have ”svigtet” og for ikke at have taget det nødvendige ansvar.
Læge Louise Brinth fra Synkopecentret på Frederiksberg forklarede således, at hun synes, hun har prøvet at ”sparke hul igennem” og sige, ”nu er det nu”, idet hun samtidig sagde, at Sundhedsstyrelsen efter hendes opfattelse ikke har taget ansvar. ”Ikke i forhold til det her, ikke endnu, nej”.
Senere sagde en mor til en af pigerne, at det er umuligt at få hjælp, ”når Sundhedsstyrelsen ikke vil anerkende, at der er et problem”.
Man kan sagtens sætte sig ind i, at de unge kvinder og deres pårørende efter et utal af undersøgelser hos læger og på hospitalsafdelinger føler sig fortabte i et uoverskueligt system, og føler at deres sygdomme ikke bliver ordentligt anerkendt. Og man kan også sagtens forestille sig, at lægerne på Synkopecentret på Frederiksberg føler, at det går for langsomt med at stable et ordentligt behandlingstilbud på benene.
Problemet er, at især Louise Brinth – der er fagperson og i øvrigt part i sagen – ikke blev bedt om helt konkret at forklare, på hvilken måde, Sundhedsstyrelsen ikke har taget ansvar. Anklagen blev derfor aldrig konkretiseret.
Det er også forklaringen på, at styrelsens enhedschef Henrik G. Jensen - allerede dagen før dokumentaren blev sendt på TV 2 – kunne skøjte let hen over kritikken, da han blev interviewet i 22-Nyhederne i forbindelse med et optaktsindslag om sagen. Han sagde blot, at han var noget overrasket, eftersom styrelsen allerede i sommeren 2013 havde ”identificeret” det samme mønster som lægerne på Frederiksberg Hospital, og derfor ”købt og betalt en rapport fra Louise Brinth”, som han sagde.
Ifølge Sundhedsstyrelsen er der tale om en mistanke om bivirkninger, som har været undersøgt videnskabeligt i flere år. Ikke kun af den danske Sundhedsstyrelse – men også af europæiske og internationale sundhedsmyndigheder.

Strid om aktindsigt

Et centralt punkt i dokumentaren handlede om, at Sundhedsstyrelsen ikke havde udleveret en række dokumenter fra læge Louise Brinth, da TV 2 bad om aktindsigt i korrespondancen mellem styrelsen og Synkopecentret på Frederiksberg. Ud over fire såkaldte ”bekymringsmails” drejede det sig om en fem sider lang rapport fra Louise Brinth, hvor hun blandt andet opfordrer Henrik G. Jensen til at nedsætte et ekspertudvalg til at undersøge sagen.

Journalisten spurgte imidlertid ikke Henrik G. Jensen om, hvad han og styrelsen egentlig havde svaret på disse henvendelser – eller om man overhovedet havde svaret. Det lykkedes derfor ikke at få afklaret, om styrelsen havde gjort nok for at fremme sagen på dette punkt. Dermed lykkedes det heller ikke at sandsynliggøre, om den manglende udlevering af akterne var et forsøg på at lægge ”røgslør” over sagen – eller om det blot skyldtes en banal fejl i systemet.

Journalistens spørgsmål om, hvor vidt vi har en Sundhedsstyrelse, som har nøjedes med at ”ekspedere alt videre” til EMA i stedet for selv at behandle sagerne i et forsøg på at finde ud af, om der er en sammenhæng eller ej blev afvist af Henrik G. Jensen, som forklarede, at de danske sundhedsmyndigheder selv har gennemgået hver eneste sag og diskuteret problemerne i et fælles europæisk tværfagligt panel, inden materialet blev sendt videre til EMA.

Programmets indbyggede påstand om, at Sundhedsstyrelsen har ”svigtet”, blev således ikke udbygget med konkrete eksempler på, hvad dette ”svigt” består i.

Komplekst problem

Indtil nu har hverken danske eller internationale sundhedsmyndigheder været i stand til – på et videnskabeligt grundlag – at fastslå, om der er en sammenhæng mellem POTS, en række af de andre alvorlige symptomer og så Gardasil-vaccinen.

Det kan hverken bekræftes – eller afvises.

En konklusion, som læge Louise Brinth i programmet i øvrigt erklærede sig ”fuldstændig enig” med både EMA og Sundhedsstyrelsen i, idet hun dog nok så væsentligt tilføjede, at ”vi må være åbne for det, vi ser”.

Og det er det grundlæggende problem for de syge piger, som i dokumentaren fik mulighed for at fortælle deres historier om turen gennem det danske sundhedssystem. Det er en vigtig historie at få frem, og derfor var det også ærgerligt, at det ikke lykkedes helt for TV 2s nye dokumentargruppe at få afdækket, om myndighederne – læs Sundhedsstyrelsen – ”har gjort nok for at finde ud af, om pigernes sygdomme har sammenhæng med vaccinen”, som det hed i TV 2s foromtale af programmet.

Det er en journalistisk opgave ikke blot at præsentere kritikken fra de forskelige parter i en konflikt, men også at forsøge at udrede hvad der er op og ned, når det kommer til de faktuelle forhold. I denne sag blandt andet om Sundhedsstyrelsen har levet op til de krav, man med rette kan stille til den.

På dette punkt fik seerne ikke et fyldestgørende svar, og det er ærgerligt, når emnet er så væsentligt – og på grund af sin kompleksitet også vanskeligt at gennemskue. Samlet set var der dog flere plusser end minusser, fordi det med ”De vaccinerede piger” samt dækningen i Nyhederne og på NEWS og tv2.dk lykkedes for TV 2 at sætte fokus på et væsentligt samfundsproblem.    

LARS BENNIKE, 14.04.2015