Kampen om sandheden

USA's nye præsident har fra første dag lagt op til et gevaldigt slagsmål med medierne om sandheden. Engang var falske nyheder udtryk for, at noget bevisligt ikke var sandt. Men efter valget af Donald Trump har begrebet ”fake news” fået en ny betydning - ubekvemme nyheder, som man bare benægter.

Et klart eksempel på dette kom dagen efter indsættelsen af den nye præsident, da hans talsmand Sean Spicer på sin første pressekonference i Det Hvide Hus lørdag erklærede krig mod pressen, fordi flere medier havde formastet sig til at sammenligne fotos af folkemængden ved Obamas indsættelse i 2009 med indsættelsen af Donald J. Trump 20. januar 2017.

Selv om billederne talte deres tydelige sprog, fastslog Trumps talsmand på pressemødet, at der aldrig havde været flere tilskuere til en indsættelsesceremoni.

”Det var det største publikum, der nogensinde har overværet en indsættelse. Punktum! Både her og over hele verden”, sagde talsmand for Det Hvide Hus, Sean Spicer.

”Disse forsøg på at bagatellisere opbakningen ved en indsættelsesceremoni er skammelige og forkerte”, tilføjede han, selv om det ud fra luftfotografierne med store bare områder på The Mall i Washington DC er oplagt, at der var færre tilskuere, da Trump blev taget i ed end ved indsættelsen af Obama otte år forinden. Dengang var pladsen fyldt helt ud med tilskuere. Ifølge metroselskabet var der også kun 193.000 rejsende frem til kl. 11 fredag den 20. januar i år mod 517.000 i samme tidsrum i 2009.

På et møde med CIA dagen efter sin indsættelse udtalte præsidenten imidlertid selv, at ”jeg holdt en tale. Jeg kiggede ud, og det lignede 1,5 millioner mennesker”. 

Striden nåede et foreløbigt højdepunkt søndag formiddag, da Trumps rådgiver, Kellyanne Conway, i NBC-programmet ’Meet The Press’ også gik til angreb på medierne og forklarede, at talsmand Sean Spicers udtalelser var udtryk for ”alternative fakta”.

"Du siger, det er en løgn, og Sean Spicer, vores pressesekretær, gav alternative fakta til det," fortalte Trumps politiske rådgiver NBC’s Chuck Todd.

Også kritik af TV 2

Lige som amerikanske medier modtager både TV 2 og seernes redaktør også fra tid til anden henvendelser fra seere, som beskylder stationen for at viderebringe ”fake news”.

”I forbindelse med Jeres triumferende kommentar, at Trump havde færre på gaderne i Washington end Obama, glemmer I naturligvis, at Trump´s vælgere sidder tusindvis af miles fra DC, medens halvdelen af indbyggerne var Obamatilhængere, og derfor naturligvis ikke ville møde op, og ikke andet”, skrev en seer i en mail til seernes redaktør 22. januar.

Problemet er her, at der ud fra almindelige, målbare parametre var færre mennesker på gaderne i forbindelse med indsættelsen af Trump. Det er en faktuel konstatering, som der ikke er noget ”triumferende” i.

Den pågældende seer har til gengæld formentlig ret i, at flertallet af Trumps støtter ikke bor i Washington, men det ændrer ikke på, at Trump også er den amerikanske præsident, som har scoret lavest i popularitetsmålinger ved sin indsættelse – betydeligt lavere end for eksempel George W. Bush, som også blev betragtet som kontroversiel i forbindelse med sin valgsejr i 2000.

Seertallene var ifølge Los Angeles Times også væsentligt lavere ved Trumps indsættelse end ved Obamas i 2009. 30,6 millioner amerikanere så Donald Trump aflægge ed, mens det tilsvarende tal for Obamas første edsaflæggelse var 37,8 millioner seere i USA. Også her er der tale om faktuelle oplysninger, som man kan tage til efterretning – uanset hvad man mener om amerikansk politik.

Antallet af afgivne stemmer giver også anledning til påstande om ”fake news”.

En læser klagede således på indsættelsesdagen 20. januar over, at USA-analytiker Mirco Reimer-Elster i en kommentar på tv2.dk havde skrevet, at ”groft sagt har Donald Trump siden valgsejren gjort mere for at omfavne og forsvare Vladimir Putin end at række hånden ud til de 75 % af stemmeberettigede amerikanere, der ikke stemte på ham”.

”Det er løgn, det er falske nyheder aka fake news”, skrev den utilfredse læser, som tilføjede, at ”65,844,954 (48.2%) stemte på Clinton og 62,979,879 (46.1%) på Trump, jeg håber, at I får rettet de falske nyheder”, som han skrev.

I mit svar anførte jeg, at han efter min opfattelse overså det væsentlige forhold, at stemmeprocenten i USA er ganske lav i forhold til europæiske forhold.

”Omkring halvdelen af vælgerne stemte ved valget, og det er derfor kun omkring en fjerdedel af de stemmeberettigede, som faktisk har stemt på Trump. Tre fjerdedele har ikke stemt på ham. Stort set det samme gør sig gældende for Hillary Clinton, som dog opnåede næsten tre millioner flere stemmer end Trump”, skrev jeg til ham.

Det udløste et hurtigt svar den anden vej.

”Du overser noget væsentligt, nemlig at hvis man ikke stemmer, skal man heller ikke pive over at man ikke kan lide resultatet…….”, lød hans skarpe replik.

Andre kritikere er mere ordknappe.

En seer, som ikke besværede sig med at opgive sit navn, sendte umiddelbart efter lørdagens 19 Nyheder – hvor den væsentligste historie var de omfattende demonstrationer mod den nye præsident - en mail under overskriften ”fuck jer” med en opfordring til TV 2 om at stoppe sine ”falske nyheder”.

”I er så fulde af lort, nok fordi I er så langt op i røven på CNN. Stop det, fuckhoveder”, skrev den pågældende kort og fyndigt uden nærmere uddybning i sin henvendelse til seernes redaktør.

Mistroen til de etablerede medier

Når det tilsyneladende lykkes for nogle politikere at bruge løgnen som bevidst politisk strategi, hænger det blandt andet sammen med den udbredte mistro til de etablerede medier, som blomstrer i dele af befolkningen.

Det gælder ikke kun for ledende politikere som Trump, men i mindre målestok – som man kan se oven for - også i forhold til henvendelser fra seere og brugere, som uden nærmere argumenter blankt afviser, at tingene forholder sig som oplyst.

En forklaring på mistroen er, at en del borgere føler sig overset af det, de opfatter som ”eliten” – her i betydningen traditionelle politikere og etablerede medier - som efter deres opfattelse i årevis har talt varmt for blandt andet kapitalens og arbejdskraftens frie bevægelighed uden at skele til de konsekvenser, det nogle steder havde for eksempel for beskæftigelsen.  

En anden forklaring er udbredelsen af sociale medier, hvor alle kan dele nyheder og samtidig give deres bud på fortolkningen af begivenheder. Rygter bliver hurtigt til vedtagne sandheder, og i den situation kan det være vanskeligt for de etablerede medier at mane decideret usande oplysninger i jorden.

Man så det blandt andet i forbindelse med den britiske Brexit-afstemning, hvor de ”redelige argumenter”, som den hollandske journalist Joris Luyendijk skrev i en kommentar i dagbladet Information, ”aldrig kom i spil”.

På den ene side overdrev tilhængere af fortsat britisk EU-medlemskab de ulykker, som de forventede ville regne ned over Storbritannien ved et nej, og på den anden førte fortalerne for at forlade EU kampagne på ”halve sandheder og overlagte usandheder”, som han skrev.

Mest oplagt var Leave-fløjens påstand om, at Storbritannien hver uge ”sender 350 millioner pund til Bruxelles”.

”Da det blev påpeget, at tallet var forkert, erklærede en Leave-kampagnemager frejdigt, at dette var underordnet – så længe vælgerne havde travlt med at tale om de 350 millioner pund, ville det skade Remain-lejren”, skrev Joris Luyendijk i sin analyse af Brexit-kampagnen.

Den britiske avis The Independent skrev efter afstemningen, at Storbritanniens største politiske beslutning i en hel generation byggede på en løgn om de 350 millioner pund – og at det offentlige sundhedsvæsen trods løfterne aldrig kommer til at modtage de ”sparede” EU-penge.

Del og hersk

Sandheden har som bekendt altid været krigens første offer. Det er der intet nyt i – heller ikke når det gælder politiske kampagner.

Mistro til videnskab, autoriteter og etablerede medier er heller ikke noget nyt fænomen. I USA har såkaldte kreationister for eksempel i årevis bekæmpet Darwins evolutionsteori, fordi de fastholder, at alt liv på Jorden blev skabt på seks dage, og at arterne ikke har undergået en gradvis udvikling, sådan som Darwin påstod.

Det nye er den helt bevidste affejning af grundlæggende, faktuelle oplysninger.

Der venter derfor en vanskelig opgave for medierne de kommende år, hvis man i forholdet mellem politikere, borgere og presse ikke en gang kan blive enige om rammerne for den politiske diskussion.

Udgangspunktet må som altid være mediernes pligt til at bringe hurtig og korrekt information, så man i det mindste kan diskutere på et oplyst grundlag. De etablerede medier må insistere på at være leveringsdygtige i troværdige nyheder om det, der kan konstateres, måles og vejes.

Samtidig er det vigtigt, at medier og folkevalgte formår at bevare et forhold præget af gensidig respekt. Der har altid været magtkamp mellem pressen og det politiske system, men tendensen fra politikernes side til at praktisere ”del og hersk” er steget med adgangen til sociale medier.

Nogle politikere er således begyndt på at præsentere nyheder uden om de sædvanlige medier, så de undgår kritiske spørgsmål til, hvordan tingene egentlig hænger sammen.

Her i landet har vi for eksempel oplevet, at statsminister Lars Løkke Rasmussen lancerede alle de positive aspekter af den daværende regerings 2025-plan på Facebook kl. 20 en mandag aften og først stillede op til pressens kritiske spørgsmål den følgende formiddag.

Margrethe Vestager var som daværende radikal leder også uovertruffen som envejskommunikator, når hun udsendte twitterbeskeder fra ”Det sorte Tårn” på Amager i forbindelse med regeringsdannelsen i 2011.

Som præsidentkandidat har Donald Trump været en ren mester, når det gjaldt om at sende sine budskaber ufiltreret ud via Twitter – herunder også beskyldninger mod medierne for at levere ”fake news”, når oplysninger ikke passede ind i hans strategi.

Trump gik dog efter valget et skridt videre, da han på sin første pressekonference 11. januar ikke blot beskyldte CNN for at have bragt falske oplysninger om de påståede efterretningsrapporter om hans forhold til Rusland, men også nægtede at svare på spørgsmål fra stationens journalist.

Lad os derfor slutte, hvor vi begyndte – med forholdet mellem Trump og den amerikanske presse.

I interviewet i NBC’s ’Meet The Press’ truede Trumps talsmand med alvorlige konsekvenser for den nye administrations forhold til medierne, hvis man fortsatte med at beskylde præsidentens talsmand Sean Spicer for at levere falske oplysninger.

"Jeg tror, vi bliver nødt til at genoverveje vores forhold, hvis vi fortsætter med at tale om pressesekretæren på denne måde”, fastslog Kellyanne Conway.

Efter denne åbningssalut kan man fra de traditionelle nyhedsmediers side kun håbe på en modreaktion; at flertallet af seere og læsere, når det kommer til stykket, vil foretrække at blive orienteret og tage stilling på et faktuelt grundlag frem for at lade sig lede af vilde og udokumenterede påstande.

Det er måske endda mediernes store chance. Hvis det skal lykkes, kræver det dog efter min opfattelse også, at man i pressen – også på TV 2 - vender blikket indad og overvejer, om man i nogle tilfælde selv kan have givet anledning til den udbredte mistillid, som er en realitet i dele af befolkningerne.

LARS BENNIKE, 23.01.2017