HD-info på tekst-tv

TV 2 vil nu oplyse om programmer i ægte HD:

Michael Tell skriver 13. juni:

TV 2 har nu pludseligt nævnt HD med store blå bogstaver på tekst-tv's programoversigt på de enkelte EM fodboldkampe, noget de har benægtet at ville gøre?

Redaktør Michael Hansen, TV 2|Kommunikation svarer 15. juni:

Kære Michael Tell

Tak for din mail.

TV 2 har indtil videre besluttet at markere programmer, som sendes i ægte HD på TV 2 HD med bogstaverne ”HD” under programomtalerne på tekst-tv.

Vi undersøger p.t. mulighederne for, om man kan orientere bedre via TV 2s programoversigt på nettet – på tvtid.dk - men opgaven er ikke enkel og kræver et andet teknisk set-up end i dag. Derfor bruger vi altså i første omgang tekst-tv, så de interesserede kan finde informationerne der.

TV 2s hovedkanal sendes både på en SD-kanal og en HD-kanal, der er en spejlkanal, hvad angår programindholdet. Mange husstande har adgang til begge kanaler, og det har betydning for bl.a. det regionale programudbud på nogle platforme, om man ser på TV 2 SD eller på TV 2 HD.

Alle programmer på TV 2 HD sendes enten i ægte HD eller opskaleret HD. Derfor vil vi med kanal-vandmærke kunne vise, om man ser på SD- eller HD-kanalen.

Der er ikke planer om at skelne mellem ægte HD eller opskaleret HD med vandmærke eller lignende på TV 2 HD-skærmen.

Med venlig hilsen
Michael Hansen
T V  2 | K o m m u n i k a t i o n