Hvorfor tekstes 'Vild med dans' ikke?

Ingrid Rasmussen efterlyser tekster på 'Vild med dans'


Ingrid Rasmussen skrev 15. september:

Hvordan kan det være, at under 'Vild med dans' ingen tekster er, kom ikke med den undskyldning, at det er fordi det er direkte, det kunne I sidste år på direkte, så I er gået ned i stedet for at blive dygtigere til det, en stor skuffelse - gad ikke se genudsendelse, føj.

Kh. Ingrid Rasmussen

TV 2 svarede:

Kære Ingrid Rasmussen,

Tak for din henvendelse.

Jeg har fået følgende svar fra den ansvarlige for vores livetekstning:

Det lyder på seeren, som om hun mener, vi havde tekster på udsendelserne sidste år, men det har vi jo aldrig haft. Det sker kun på genudsendelserne.

Når vi (endnu) ikke gør det, skyldes det den store forsinkelse, der vil være på teksterne i et program, hvor bemærkningerne falder så hurtigt, at det ikke vil give mening at livetekste.

Med venlig hilsen Annette Kamper 

TV 2 Seersekretariatet