Tale under kørsel

En af NYHEDERNEs seere, Oluf Husted, beklager sig 12. oktober over journalisternes vane med at tale til kameraet under kørsel:

Kære Seer-redaktør,

Kan du få den mangeårige uvane, med at "tale til kamera'et" under
kørselen, stoppet?

I dag var det endog Allan Silberbrandt, i USA, der talte til "os" i
flere sekunder, medens han kørte ned af en beboelsesgade med par-
kerede biler og, højst sansynligt, småbørn på cykel eller spillende
bold.

Næsten alle TV-stationer bruger denne "teknik" og der undervises
vist også i at stresse interview-offeret, så evnen til at "tale udenom"
svækkes.

I transportsikkerhedens tjeneste: www.whistleblowers.dk

Oluf Husted

Seernes redaktør svarer:

Kære Oluf Husted.

Tak for din mail vedrørende "tale til kameraet under kørsel".

Det er klart, at TV 2|DANMARK skal overholde alle sikkerhedsmæssige forskrifter i forbindelse med optagelse af vore programmer.

Ifølge Rigspolitiets færdselsafdeling er det imidlertid ikke i strid med den danske færdselslov at tale til et kamera eller lade sig interviewe, mens man kører. Det afgørende er, at chaufføren er agtpågivende over for trafikken - på samme måde, som det også er lovligt at snakke med passagererne, når man kører privat i bil. Tilsvarende lovgivning gælder i USA.

Jeg er sikker på, at Allan Silberbrandt nøje har overvejet de sikkerhedsmæssige aspekter, inden han lod sig interviewe bag rattet i St. Charles, Missouri.

TV-mæssigt er der tale om et dramaturgisk virkemiddel, og eftersom det er fuldt lovligt ser jeg ikke noget behov for at anbefale en ændring af praksis på dette område.

Med venlig hilsen

Lars Bennike
Seernes redaktør
TV 2|DANMARK