Tekstning af "Go' Morgen" og "Frihuset"

"Go' Morgen Danmark" kan ikke tekstes, og "Frihuset" skal ikke.

Jytte Højbak skrev d. 17. december 2014

Go' Morgen Danmark og Frihuset

Hvorfor tekster I ikke genudsendelserne af Go' Morgen? Vedr. Frihuset kunne I også godt tekste jeres evindelige genudsendelser af dette program. Der er mange døve og hørehæmmede. Jytte


TV 2 svarede
:


Kære Jytte Højbak,

Tak for din henvendelse.

Vi har aldrig tekstet Go' Morgen Danmarks genudsendelse, da det ikke kan lade sig gøre rent fysisk. Genudsendelse foretages umiddelbart efter 1. gangs visning.

TV 2 FRI er ikke forpligtet til at tekste danske udsendelser, og derfor kan man opleve, at der ikke kan fremkaldes tekstning af nogle dansksprogede programmer på kanalen. TV 2 FRI tekster dog naturligvis, hvor det kan lade sig gøre, og hvor teksterne er tilgængelige – f.eks. når der vises danske programmer, som tidligere har været vist på TV 2s hovedkanal.

Med venlig hilsen
Annette Kamper, Seersekretariatet