TV 2 holder pause fra voksenjulekalender

"The Julekalender" savnes

Daniel skrev den 1. december:

Hej

Jeg skriver vedr. “The Julekalender”. Endelig er jeg blevet gammel nok til at blive oppe til at se serien. Jeg har i rigtig lang tid glædet mig til at se programmet, sammen med min søster, men har lige i dag, den 1. december, fundet ud af, at I ikke sender den mere i tv. Hvordan kan det være? Håber I vil svare hurtigst muligt.

Mvh.
Daniel


TV 2 svarede
:

Kære Daniel,

Tak for din henvendelse.

Jeg har fået følgende svar fra vores programplanlægning:

Vi har jo ikke produceret nogen ny voksenjulekalender i mange år, men i de senere år genudsendt "The Julekalender". Vi følte det i år var tid til en pause for den, da seertallene har været faldende.

Det er generelt en stor udfordring at sende noget serielt over 24 dage, da weekender, håndbold mv. umuliggør et fast sendetidspunkt, især når det ikke er stærkt nok til fast at blive sendt kl. 20.00.

Med venlig hilsen

Annette Kamper
TV 2 Seersekretariatet