Utilfredshed med inddragelse af Indre Mission i debat

En række seere har skrevet til TV 2 om debatten ’Moskeerne bag sløret – hva’ nu?’

 

En række seere skrev efter debatten 9. marts 2016 og klagede over måden Indre Mission blev inddraget på

TV 2 svarede:
Tak for din mail om debatten ’Moskeerne bag sløret – hva’ nu?’, som blev sendt på TV 2 i kølvandet på dokumentarserien, der i flere afsnit har afdækket at visse imamer i nogle af landets cirka 150 moskeer har prædiket og rådgivet på en måde, der hæmmer integrationen og tillader flerkoneri, vold mod kvinder m.m. I debatten forsøgte vi sammen med politikere fra landets fire største partier samt partshavere i sagen at finde frem til, hvilke tiltag politikerne vil tage i brug for at imødegå de holdninger, der bliver spredt af disse imamer. I den forbindelse nævnte flere af politikerne, at de bl.a. ville lukke en specifik moske, forbyde visse imamer indrejse og forbyde dem at lufte bestemte holdninger i deres prædiken.  

Derfor spurgte Cecilie Beck politikerne, om det i et land med religionsfrihed og ytringsfrihed skrevet ind i Grundloven overhovedet var muligt med et sådant indgreb i et trossamfunds virke. For hvis man greb ind på den måde overfor ét mindretalstrossamfund, hvem ville så blive det næste? Her nævnte Cecilie Beck så som eksempel bl.a. Indre Mission, som hun i den efterfølgende disput med Bertel Haarder  benævnte som ”fundamentalistisk” og ”relativt fundamentalistisk”.

Den betegnelse for Indre Mission har stødt nogle af vore seere, og  de har klaget til TV 2. Andre har ydermere følt, at Cecilie Beck og TV 2 dermed påstod, at Indre Mission kunne finde på ekstremistiske eller kriminelle ting eller gå ind for stening, flerkoneri eller vold mod kvinder mm. Det har på ingen måde været meningen, og vi skal beklage, hvis nogen er blevet bibragt den opfattelse eller har følt sig stødt af ord, der er faldet i debatten, eller af Cecilie Becks styring heraf. 

Først er det vigtigt at erindre om, at de spørgsmål, som Cecilie Beck stiller til deltagerne i en debat, ikke er udtryk for hverken TV 2 eller Cecilie Becks egen holdning. I rollen som vært for en debat påtager Cecilie Beck sig polemikerens rolle, hvis opgave det er at stille et modargument skarpt op overfor i dette tilfælde Bertel Haarder, ligesom hun andetsteds i debatten gør det overfor Mohammad Sabah Ahmed. 

Dernæst er det vigtigt at påpege, at Cecilie Beck på ingen måde påstår, at  de eventuelt ulovlige fiflerier med offentlige tilskud og ytringer om stening, flerkoneri, vold mod kvinder mm., som nogle imamer er kommet med i TV 2s dokumentarserie ’Moskeerne bag sløret’, også forekommer i f.eks. Indre Mission. Hun antyder heller ikke på nogen måde, at Indre Mission er ekstremister eller i strid med dansk lov. Eller at medlemmer af Indre Mission ikke skulle være gode samfundsborgere, der deltager aktivt i samfundslivet med frivilligt godgørende arbejde eller som bl.a. medlemmer af skolebestyrelser eller kommunalbestyrelser. 

Indre Mission og Jehovas Vidner m.fl. bliver udelukkende bragt på bane for at få Bertel Haarder og de øvrige politikere i debatten til at overveje det principielt problematiske i at lukke en moske, udvise præster eller forbyde dem at prædike, udelukkende fordi man ikke bryder sig om dét, de siger. For Grundloven sikrer os både religions- og ytringsfrihed, og hvis man først blander sig så voldsomt i, hvad ét trossamfund gør, fordi et folketingsflertal er uenig i deres holdninger, så er vel ingen trossamfund sikre? Og her brugte Cecilie Beck Indre Mission som eksempel, fordi Indre Mission ikke ansætter kvindelige præster og er imod vielse af homoseksuelle, hvad der kan opfattes som diskrimination og i hvert fald er imod folketingsflertallets generelle holdning. Igen – der er tale om en polemiserende sammenligning for at fremme en diskussion om det eventuelt problematiske i en indgriben mod trossamfund, der ikke nødvendigvis har gjort noget ulovligt, men blot har holdninger, der på nogle områder afviger fra resten af befolkningens. 

Andre har hæftet sig ved og klager over, at Cecilie Beck bruger ordet ’fundamentalistisk’ og  ’relativt fundamentalistisk’ om Indre Mission.

Fundamentalisme betyder ifølge flere leksika (bl.a. Store Norske Leksikon, der udgives af Det Norske Videnskabsakademi) ”Missionerende grupper som tillegger hellige skrifter stor betydning (jøder, kristne og muslimer), anvender egne prinsipper for skrifttolkning og argumenterer og aksjonerer på grunnlag av disse tolkningene” og er et udtryk, der oprindelig er brugt om kristne fundamentalister i amerikansk kirkehistorie.

Kan Indre Mission da kaldes fundamentalistisk? På Indre Missions egen hjemmeside hedder det: ”Vi er som bevægelse forpligtet på de reformatoriske grundprincipper, hvilket betyder, at skriften alene er rettesnor i alle spørgsmål vedrørende kristen tro, lære og liv.” Professor i teologi ved Aarhus Universitet, Viggo Mortensen, betegner dele af Indre Mission som ”kristne fundamentalister”, fordi de læser Bibelen som den absolutte sandhed. 

På den baggrund mener vi, at benævnelserne ”fundamentalistisk” og ”relativt fundamentalistisk” var berettigede - ikke mindst i en polemisk debat om bl.a. det principielle i statslige indgreb mod religiøse mindretal og trossamfund. Vi har på ingen måde påstået, at Indre Mission er ekstremistisk, kriminel eller kan finde på nogle af de ting, som visse imamer har givet udtryk for.  Men vi skal endnu engang beklage, hvis nogen har opfattet det sådan og har følt sig stødt. Det har ikke været meningen.

Med venlig hilsen

Svend Rasmussen

Redaktør af debatten