'Bandekrigerne'

TV 2s to dokumentarfilm om ”Bandekrigerne” 10. og 11. april 2013 gav et interessant indblik i en kriminel underverden og to meget sammensatte personligheder. Programmerne indeholdt flere løse ender, og spørgsmålet er, om det var i orden at sende dem?

De to dokumentar-portrætter handlede om Abde Benarabe - også kaldet ”Lille A” og ifølge politiet i mange år en af lederne af indvandrerbanden på Blågårds Plads på Nørrebro i København - samt den tidligere HA-rocker Brian Sandberg.

En række seere har både før og efter programmerne henvendt sig til seernes redaktør med kritik af TV 2 og instruktøren Thomas Heurlin.

”Jeg har mindre børn og bliver stadig mere bekymret for, at medierne i stigende grad glamouriserer livet som hardcore kriminel. DR fik velfortjente tæsk for Stein Bagger-dokumentaren og hvis disse dokumentarer bliver tilsvarende leflende og journalistisk set ukritiske, håber jeg, at du vil rejse diskussionen”, skrev en seer til undertegnede, allerede inden programmerne om ”Bandekrigerne” blev sendt.

Kritikken fortsatte, efter at de to programmer var sendt. 

”Hvordan kan I sende sådan noget selvforherligende lort? Hvor fanden blev journalistikken af? Jeg håber ikke, at I har betalt for den samfundsskadelige skod-udsendelse. Det er jo overhovedet ikke spor sjovt at starte med at stikke folk ned som ti-årig, men sådan lykkedes det jer at fremstille det. Den kriminelle fyr er nærmest helt nu. SYGT, skrev en ”pissesur og møg-skuffet” seer efter den første udsendelse 10. april.

Andre beklagede sig over, at TV 2 ”glorificerer bandemiljøet på en ulækker og ubehagelig måde”.

Ubesvarede spørgsmål

Scenen for de to programmer stilles klart op i starten af første afsnit, hvor det i et klip fra TV 2|NYHEDERNE bliver fastslået, at bandekrigen i København siden 2007 har medført over 150 skudepisoder, 82 sårede og ni dræbte.

"Det her er udelukkende et spørgsmål om kontrol over kriminalitetsmarkedet”, hedder det i en efterfølgende anonym speak.

Præmissen understreges i TV 2s foromtale, hvor det hedder, at ”det handler om hierarki, hashhandel og magten i den kriminelle underverden”.

På den baggrund er det derfor overraskende, at Thomas Heurlin – og TV 2 – i samtalerne med de to hovedpersoner ikke går mere konsekvent ind i, hvad der egentlig er kernen i konflikten. Hvad er det for et marked, der kæmpes så indædt om?

I det første program bliver hovedpersonen ”Lille A” ganske vist under et besøg i Marokko spurgt til forhold vedrørende hashhandel.

Men spørgsmålene får lov at flagre, da hovedpersonen tilføjer, at han ikke bryder sig om at snakke om det, fordi han ikke ønsker at fremstå som en, ”der er meget bevidst om, hvad der foregår inden for det område”.

Og problemstillingen omkring det illegale hashmarked fortoner sig helt i udsendelse nummer 2 om det ”farlige venskab”, hvor konflikten mellem folkene på Blågårds Plads og Hells Angels synes at være reduceret til et spørgsmål om personlige relationer mellem de to hovedpersoner. Det står i denne udsendelse ikke klart, hvad det reelt er, de to grupperinger slås om.

Hvis politiet har ret, handler bandekonflikten med dens mange ofre ikke mindst om handel med hash og blodig kamp om markeder i de københavnske brokvarterer. Men det blev ikke udbygget i de to programmer.

Indblik i en lukket verden

Selv om de to dokumentarer bare af denne grund ikke kan stå alene, så var ’Bandekrigerne’ efter min vurdering ikke desto mindre med til at give mange seere et indblik i en verden, som kun de færreste har kendskab til.

Det stærkeste program var portrætsamtalen med Abde Benarabe. Selv om den på en række områder er både grum og ubehagelig, så var det interessant at høre ham fortælle sin egen historie.

De dramatiske rekonstruktioner – eller visualiseringer – var med til at underbygge billedet af et brutalt miljø med egne normer for ære og retfærdighed.

Medvirkende i den type udsendelser vil ofte forsøge at tegne et positivt billede af sig selv, og derfor er det vigtigt, at man på TV 2 fortsætter med at dække bandekonflikten i andre programmer – ikke mindst i NYHEDERNE og på NEWS, hvor man typisk arbejder med et andet og mere kritisk udvalg af kilder.

I de to udsendelser lykkes det også et par steder for de medvirkende at fremstille sig selv i et lidt flatterende lys, men efter min vurdering skal man ikke undervurdere seerne. De ved godt, at de to hovedpersoner i ’Bandekrigerne’ forsøger at kringle sig uden om, når spørgsmålene bliver alt for konkrete.

”Jeg forstår ikke, hvad du mener”, sagde Abde Benarabe således flere gange, når Thomas Heurlin tilsyneladende gik for tæt på.

Det er selvfølgelig en svaghed ved den type programmer. Der er spørgsmål, som ikke bliver besvaret. Alligevel er det efter min opfattelse vigtigt at se, hvordan personer i et ellers lukket miljø tænker og formulerer sig, når de skal fortælle om sig selv.

Det er væsentligt, at tv-stationer er med til at give seerne viden om, hvad der foregår i hjørner af samfundet. I det samlede billede mener jeg derfor, at de to programmer havde deres berettigelse – trods de oplagte mangler og løse ender.

LARS BENNIKE, 22.04.2013