Et frigivet gidsel taler ud

TV 2 Nyhedernes interview med journalisten Jeppe Nybroe har vakt stærke følelser. Det var voldsomt at opleve det tidligere gidsel berette om sine pinsler i 28 dages fangenskab hos skruppelløse kriminelle i grænselandet mellem Libanon og Syrien.

På skærmen sad en tydeligt mærket og nedbrudt mand. I interviewet kunne man flere gange opleve, hvor hårdt det var for Nybroe at genkalde sig de lange dage med dødsangst, usikkerhed og gentagne prygl og tortur. 

TV 2s seere kunne ved selvsyn konstatere, hvor store ar det giver på krop og sind, at journalister - på linje med frivillige nødhjælpsarbejdere, FN-folk, sygeplejersker og læger – i visse områder af verden er endt som en simpel handelsvare i et økonomisk kredsløb, der handler om kyniske bagmænds mulighed for at score størst mulig profit på krigens elendighed.

En af de seere, der har reageret voldsomt på Nyhedernes interview, er den liberale politiker Anders Samuelsen. På sin Facebook-side skrev han efter interviewet i 19-Nyhederne 14. marts, at han ”fatter simpelthen ikke hvorfor det interview slap igennem og ud til os seere”.

”Findes der ikke bare antydning af etiske standarder på TV2? Hvad var pointen? Close-up af et menneske totalt på sammenbruddets rand. Gavner det ham? Næppe. Bliver vi klogere? Nej. Hvorfor så? Svaret svæver i vinden. TV2: det interview kunne I på ingen måder være bekendt”, skrev Liberal Alliances leder lørdag formiddag.

Anders Samuelsen fik opbakning på de sociale medier opbakning i form af adskillige ”likes” og kommentarer, hvor der blandt andet blev brugt udtryk som ”følelsesporno” og ”sensations-tv”.

På TV 2 Nyhedernes side på Facebook var der til gengæld stor støtte og sympati til den frigivne danske journalist efter indslaget fredag aften.

Tavshed mens sagen stod på

På TV 2 har man opretholdt tavshed om gidseltagningen, mens forhandlingerne stod på.

Nyhedschef Jacob Nybroe – der er bror til Jeppe Nybroe – blev sendt på orlov, så han på familiens vegne kunne varetage kontakten til gidseltagerne og forhandle om vilkårene for brorens løsladelse. Han har ifølge det oplyste ikke været involveret i beslutninger vedrørende dækning af sagen i Nyhederne.

Samtidig er det TV 2s udviklings- og eventchef Ulla Pors, der har haft det redaktionelle ansvar i forbindelse med dokumentarudsendelsen 17. marts.

Det er helt efter bogen og i overensstemmelse med det sædvanlige armslængde-princip på TV 2, at man ikke kan være involveret i en sag, hvor man på grund af personlige eller andre forhold er journalistisk inhabil.

Det er også helt efter bogen, at TV 2 – lige som alle andre danske medier – ikke dækkede bortførelsen og de efterfølgende forhandlinger. Det var samme strategi som i forløbet med de danske gidsler i Somalia, hvor TV 2 heller ikke dækkede forhandlingerne mellem rederiet og gidseltagerne, men først gik ind i sagen, da de to danske og fire filippinske søfolk efter 838 dage i fangenskab var på vej ud i frihed.

Væsentlig historie

Kernen i sagen er, at Jeppe Nybroe og hans medgidsel og kollega Rami Aysha har valgt at stå frem med deres historie, fordi de gerne vil sætte fokus på, at grænseområderne til Syrien er blevet ekstremt farlige og vanskelige områder for journalister – hvilket også TV 2s korrespondent Steffen Jensen har oplevet. 

Man har set samme udvikling i blandt andet Afghanistan, hvor Sveriges Radios erfarne korrespondent Nils Horner i sidste uge blev skudt ned og dræbt på åben gade i hovedstaden Kabul.

Det er ikke kun et problem for journalistfagets udøvere – men også et væsentligt problem for seere og læsere.

I Syrien er det blevet så farligt for udlændinge at opholde sig, at man ikke længere kan regne med at få direkte og troværdige oplysninger om, hvad der foregår i den syriske borgerkrig. Medierne er i stigende grad henvist til at benytte kilder på anden og tredje hånd – med den risiko det indebærer for manipulation og fejlinformation fra konfliktens parter.

Derfor er Jeppe Nybroes historie vigtig – også selv om Anders Samuelsen og med ham nogle af seerne føler, at det gik for tæt på.

En anden debattør – forfatteren Morten Sabroe – skrev til gengæld 16. marts på sin side på Facebook:

”Jeg vil kun sige at hans måde at fortælle sin historie på, gjorde enormt indtryk på mig. Den gav et førstehånds indtryk af rædslen og afmagten, og opfyldte for mig den hensigt han havde ved at stille op. Han var sgu ikke syg, han var bevægende. Det var det hele”, skrev Morten Sabroe 16. marts.

Følelser står stærkt på tv

Selv om indslaget i Nyhederne – lige som dokumentaren 17. marts – sine steder var præget af stærke følelsesudbrud, er jeg ikke enig med Anders Samuelsen i, at det var dårlig journalistisk etik at bringe det.

I sagen om de danske gidsler i Somalia fik TV 2 – berettiget – kritik i Pressenævnet for ikke at have sikret sig gyldigt samtykke fra kaptajn Eddy Lopez, inden man bragte den dokumentar, der var optaget af en norsk-somalisk journalist, mens gidslerne sad i lejren.

Det er ikke tilfældet i denne sag.

Jeppe Nybroe havde opholdt sig i frihed i en uge, da han efter eget valg besluttede at stå frem i medierne fredag. Ud over TV 2 gav Nybroe blandt andet interview til Politiken, Jyllands-Posten, BT og Ekstra Bladet, hvor han forklarede de samme ting, som han har fortalt til TV 2 Nyhederne.

Som professionel journalist og tidligere studievært på TV Avisen og TV 2 Øst er han selvfølgelig helt klar over konsekvenserne af at stille op i medierne. Desuden har han siden sin hjemkomst været i tæt kontakt med en krisepsykolog, som har rådgivet ham om, hvornår det var tilrådeligt at stille op.

I den situation er det også vigtigt, at han selvfølgelig har ret til at fortælle sin egen historie – frem for at den skal udlægges af alle mulige andre.

Forskellen på Nyhedernes og avisernes interview er først og fremmest, at der ikke var noget filter mellem kameraet og Nybroe. I de skrevne medier træder journalisten ind som mellemmand, der udlægger beretningen.

Følelserne kom derfor til at stå meget stærkt på tv – og det er der altid nogle seere, som ikke bryder sig om.  Men det er et spørgsmål om smag og stil – ikke om etik.

LARS BENNIKE, 17.03.2014