Journalistik med bivirkninger

TV 2|NYHEDERNE har i den seneste tid bragt flere indslag om vaccinationer. Stærke historier om mennesker, som selv mener, de er blevet syge af vaccine og derfor føler sig klemt i systemet. Journalistisk set er dækningen imidlertid ikke uden problemer.

NYHEDERNEs indslag har klart fokuseret på hovedpersonernes egen oplevelse af problemer i forbindelse med vaccine mod henholdsvis HPV, der kan føre til livsfarlig livmoderkræft, og hepatitis B, der kan føre til levercellekræft og skrumpelever.

En seer skrev dog i forbindelse med det første indslag om HPV-vaccine på TV 2 7. september, at han havde lidt svært ved ”at finde hoved og hale i det hele”, fordi der er ”ikke nogen læger eller eksperter på sygdommen som kilder i jeres historie om Sara”.

”Kunne det ikke tænkes, at Sara fik sygdommen uafhængigt af HPV-vaccinen”, spurgte seeren i sin henvendelse til TV 2.

Det seneste indslag i rækken om HPV-vaccine blev bragt i 19-NYHEDERNE 15. september 2013. Men selv om man i dette indslag forsøgte at rette op på balancen i dækningen, og blandt andet oplyste, at læger afviser, at det er vaccinen, der ligger til grund for de symptomer, som de pågældende patienter oplever, så klagede en seer alligevel efter udsendelsen, fordi hun opfattede dækningen som ensidig.

”Nu har der været meget om bivirkninger af HPV-vaccine. Igen her i nyhederne kl. 19.00, men I skal også interviewe en kræftpatient, så begge vinkler kommer med. Jeg har haft livmoderhalskræft for 8 år siden. Jeg er skadet af behandlingen, jeg havde små børn. Der er en risiko ved alt her i livet, men at få kræft, det ønsker jeg ikke for nogen. Vi skal have alle unge vaccineret, også drengene, som i USA”, skrev den pågældende seer i en mail til seernes redaktør.

Syg efter HPV-vaccine

I et indslag om den 19-årige Astrid Bækgaard Thorsen i 19-NYHEDERNE 9. september 2013 fremgik det, at hun har været syg, siden hun for fire år siden fik det sidste stik med HPV-vaccine. 

 I oplægget til indslaget blev det yderligere oplyst, at antallet af indberetninger er steget markant. Sundhedsstyrelsen har således i alt fået 786 indberetninger, hvor der er mistanke om bivirkninger efter en HPV-vaccination, og af dem er 129 klassificeret som alvorlige.

"Det er ikke specielt sjovt. Der er ikke nogen, der fortjener at leve sådan”, fastslog den unge kvinde i indslaget, hvor det blev fortalt, at over 20 læger har undersøgt hende, uden at nogen af dem har fundet en forklaring på, hvad hun fejler.

Der blev ikke oplyst noget om, hvilke symptomer, hun lider af – ud over at hun fik hovedpine i fem dage efter de første vaccinationer. Seerne fik heller ikke at vide, hvad der egentlig står i de fire store ringbind med kopi af journaler og undersøgelser, som familien har samlet.

Overlæge Doris Stenver fra Sundhedsstyrelsen forklarede, at myndighederne bliver ved med at anbefale HPV-vaccinen, fordi den beskytter mod en farlig kræftsygdom, som man kan dø af, men at man selvfølgelig skal holde øje med bivirkningerne.

Indslaget sluttede med, at den unge kvinde udtalte, at hun havde ønsket, at man på forhånd havde fortalt hende om bivirkninger ved vaccinationen, og at hun kunne blive behandlet, så hun ikke skulle have så ondt.

Det er sådan den unge kvinde og hendes familie oplever situationen i forbindelse med hendes sygdom. Og som seer sad man tilbage med en klar fornemmelse af, at der er tale om et meget udbredt problem med bivirkninger i forbindelse med HPV-vaccine.

TV 2 holdt oplysninger tilbage

Det fremgik imidlertid ikke af indslaget, at antallet af registrerede bivirkninger skal ses på baggrund af, at man indtil nu har givet 1 million HPV-doser i Danmark. Vaccinationen gives af tre omgange, og det vil sige, at der er omkring 350.000 vaccinerede her i landet. Set i det lys er 129 indberetninger, hvor der er mistanke om alvorlige bivirkninger ikke højere end statistisk forventeligt. Det burde TV 2 have fremhævet.

Det havde også klædt TV 2|NYHEDERNE, hvis man i indslaget 9. september havde oplyst, at Kræftens Bekæmpelse netop samme dag havde offentliggjort de foreløbige resultater af en meget stor videnskabelig undersøgelse af bivirkninger ved HPV-vaccine.

Undersøgelsen fra Statens Serum Institut i Danmark og Karolinska Institutet i Sverige viser, at der ikke er øget risiko for autoimmune eller neurologiske sygdomme hos piger, der bliver vaccineret mod HPV-virus. Der er heller ikke øget forekomst af blodpropper hos de vaccinerede.

I alt 1 million piger mellem 10 og 18 år indgår i undersøgelsen, og af dem er 300.000 vaccineret mod livmoderhalskræft. Undersøgelsen er den hidtil største af sin art.

”Vi har undersøgt 53 forskellige sygdomme, og vi finder ingen anledning til uro. Vores undersøgelser understøtter ikke, at HPV-vaccination øger risiko for en lang række alvorlige sygdomme”, oplyste en af forskerne bag undersøgelsen, som ikke blev omtalt i NYHEDERNEs indslag 9. september.

TV 2|NYHEDERNE havde som andre medier modtaget resultaterne af den nye undersøgelse samme dag, men alligevel valgte man altså at holde seerne i uvidenhed om resultaterne i udsendelsen kl. 19.

Undersøgelsen blev først omtalt på TV 2 seks dage senere – nemlig i indslaget 15. september. TV 2 har i de mellemliggende dage modtaget en række mails fra bekymrede seere, som også mener, at de eller deres pårørende lider af bivirkninger fra HPV-vaccine.

Nyfødt blev tvangsvaccineret

I sagen om tvangsvaccinationen af den 27-årige Vinita Brødholts nyfødte datter fremgik det af NYHEDERNEs indslag 24. august 2013, at ”straks efter vaccinen får Alessia sine første kramper”.

”Kramper kan være en bivirkning ved vaccinen mod hepatitis B. Men lægerne på Herlev Hospital mener fortsat, at de handlede rigtigt”, hed det i indslaget.

Årsagen til hospitalets og kommunens beslutning om at gennemtvinge en vaccination er, at moderen er kronisk bærer af smitsom leverbetændelse af typen hepatitis B. En sygdom, der imidlertid ikke bekymrer den unge mor, som ifølge NYHEDERNEs reporter ”tænker meget over, hvad hun spiser”.

”Jeg lever selvfølgelig altid enormt sundt og spiser økologisk og tager de hensyn, man skal. Men jeg lider ikke under den, jeg har ingen gener”, forklarede hun i indslaget i TV 2|NYHEDERNE.

”Så du er ikke bange for, at dit barn får den samme sygdom”, spurgte NYHEDERNEs reporter.

”Nej, det er jeg faktisk ikke”, forklarede den unge mor.

Ikke desto mindre besluttede lægerne og kommunen at vaccinere barnet ”med tvang”.

Den følgende dag – 25. august – strammede 19-NYHEDERNE historien endnu en tand, da folketingsmedlem Eyvind Vesselbo i toppen af udsendelsen konkluderede, at sagen er ”en stigende tendens til, at mange borgere bliver kørt over af systemet”.

I samme indslag udtalte tidligere socialminister, den konservative Benedikte Kiær, at ”vi altid skal være på barnets side […] og derfor er det ekstremt vigtigt, når vi har så følsom en sag, at lægerne også skal være 100 procent sikre på, at det, de skal til at gøre, også er det rigtige”.

Ifølge TV 2s fortælleteknisk effektive sammenklipning er der altså tale om en sag, hvor læger og kommune på et tilsyneladende usagligt grundlag gennemtvinger en ifølge familien nærmest livsfarlig vaccination af et nyfødt barn.

Risiko for smitte

På Herlev Hospital finder man ikke TV 2s fremstilling af sagen hverken fair eller balanceret.

”Det blev fremstillet, som om der var sammenhæng mellem vaccination og pigens sygdom dvs. kramperne. Denne sammenhæng har på intet tidspunkt tidligere været rapporteret hos spædbørn, på trods af at der gives et meget stort antal vaccinationer om året på verdensplan”, skriver overlæge Eva Mosfeldt Jeppesen i et svar til undertegnede. 

Hospitalet finder det samtidig kritisabelt, at indslaget ikke redegjorde tydeligt for formålet med vaccinen – nemlig at beskytte barnet mod betydelig risiko for alvorlig kronisk leversygdom og leverkræft.

Risikoen for smitte ved fødsel fra mor til barn er ifølge alment tilgængelige videnskabelige databaser ekstremt høj – helt op til 90 procent.

Hvis barnet bliver kronisk bærer af sygdommen er der desuden forhøjet risiko for udvikling af levercellekræft og skrumpelever. Ved aktiv hepatitis B-virus er der en livstidsrisiko på 25 procent alene for levercellekræft.

Og jo yngre personen er, des højere er også risikoen for at blive kronisk bærer. Dette skyldes et umodent immunsystem ved fødslen og de første leveår. 

Der er desuden tale om et særdeles livskraftigt virus. Videnskabelige forsøg har vist, at virus kan overleve på tørre flader i mere end en uge. Der er altså stor risiko for smitte i børneinstitutioner og lignende, fremgår det af Lægehåndbogen på Sundhed.dk.

”Det samfundsmæssige perspektiv blev ikke fremstillet: Hvis barnet smittes og bliver kronisk bærer, skal alle de børn, hun kommer til at gå i vuggestue og børnehave med vaccineres. I voksenalderen skal der tages forbehold ved seksuel kontakt”, skriver Eva Mosfeldt Jeppesen i sit svar.

Der er med andre ord vægtige grunde til, at hospitalet og kommunen valgte at gennemtvinge en vaccination efter § 153 i Serviceloven og § 19 i Sundhedsloven.

Savner kritiske modspørgsmål

Efter min vurdering er der tale om en klassisk konflikt mellem den unge mor og hospitalet. Den unge kvinde forstår helt oplagt ikke myndighedernes beslutning om at gennemtvinge vaccinationen. Det er en alvorlig sag, når et spædbarn bliver ramt af uforklarlige kramper, og det er ikke svært at sætte sig ind i, at moren føler det som et endog meget ubehageligt og voldsomt overgreb. Den for familien ulykkelige sag fortsætter, efter at retten 13. september efter fornyet sagsbehandling besluttede, at barnet skal færdigvaccineres.

Det journalistiske problem er imidlertid, at TV 2s reporter helt uden kritiske modspørgsmål accepterer Vinita Brødholts fremstilling af hepatitis B som en nærmest harmløs sygdom, som ifølge den unge mor kan holdes i ave med sund omtanke og økologisk kost.

Og det er simpelt hen ikke rigtigt. Selv om økologisk mad er en sympatisk tanke, så virker det ikke mod smitte, og reporteren burde derfor have forholdt sig kritisk til sin hovedperson.

Kronisk hepatitis B er en potentielt livsfarlig sygdom, som øger risikoen for udvikling af levercellekræft med en faktor 400 i forhold til baggrundsbefolkningen. Ved vaccination forsvinder risikoen for såvel kronisk hepatitis B samt smitterisiko stort set – selv om der aldrig er nogen fuldstændig garanti.

Selv om man skal have respekt for folks oplevelse af deres egen situation, så er det også en journalistisk pligt at forholde sig kritisk til alle kilder - også de hovedpersoner som skal bære historien.

Det er ikke ligegyldigt, om man gør en kilde uden faglig indsigt til sandhedsvidne i en sag om sygdom og sundhed. I så fald skal det hele med – herunder også, om folk er fortalere for alternative behandlingsmetoder uden videnskabelig dækning.

Vinita Brødholt ønsker ifølge sin ikke-medicinske fødselshjælper Annika Lion Kristensen at behandle sit barn med et homøopatisk vaccinationsprogram. En behandling, som der ikke findes noget videnskabeligt belæg for. 

Et hurtigt opslag på Google viser desuden, at Vinita Brødholt og hendes far i 2008 efter eget udsagn blev kureret for deres alvorlige allergier hos ”Jordstråleeksperten”, som ved samme lejlighed rettede den unge kvindes hofte op og ved hjælp af ”blide berøringer” forlængede hendes ene ben med ikke mindre end seks centimeter.

Familien betegner selv denne behandling som et ”mirakel”, men spørgsmålet er, om alle seere ville have haft samme tiltro til den unge mor og hendes bedømmelse af risikoen ved hepatitis B, hvis reporteren havde fremlagt den oplysning i indslaget.

Kilderne henvender sig selv

De to historier om vaccinationer er kommet i stand ved, at kilderne selv har henvendt sig til TV 2. Det er et led i NYHEDERNEs nye strategi, at man i højere grad efterlyser seernes egne historier. Det er en strategi, som indebærer, at man nøje skal efterprøve de oplysninger og påstande, som man får forelagt.

I begge sager – vaccinering af unge piger mod livsfarlig HPV-virus og tvangsvaccineringen af Vinita Brødholts datter – svigter TV 2 efter min opfattelse seerne. Det følelsesmæssige får lov til at styre fortællingen på bekostning af faktuel oplysning om sygdom og eventuel risiko ved vaccination. Det er efter min opfattelse en fejl.

Indslagene fik slagside. Der blev ikke fremlagt dokumentation i de to sager, og vægtige argumenter, der kan tale til fordel for vaccination, blev udeladt af historierne.

Det er ganske vist ikke mediernes opgave at beslutte, om folk skal lade sig vaccinere eller ej. Men journalistik handler om at lægge alle relevante fakta frem, så man som seer selv kan vurdere sagen på et sagligt grundlag. Det skete ikke i de to historier.

LARS BENNIKE, 17.09.2013