Mager EU-valgkamp på TV 2s hovedkanal

Har TV 2s hovedkanal svigtet sit demokratiske ansvar – eller levede stationen til fulde op til intentionerne i public service-tilladelsen i forbindelse med den netop overståede EU-valgkamp? Spørgsmålet er nærliggende, når man ser på, hvordan TV 2 gennem de seneste ti år konsekvent har skåret ned på dækningen af valgkampene til Europa-Parlamentet. Samtidig får parlamentet mere og mere reel, politisk indflydelse.

Alle redaktører kan genkende situationen – der er ikke ligefrem kamp om at stille sendetid eller spalteplads til rådighed for en fyldig dækning af kampen om de 13 danske pladser i Strasbourg.  Roald Hald Andersen, der er redaktør på TV 2’s valgdækning, sagde således til Fyens Stiftstidende 28. maj:

”Vi kan se, at interessen for det ikke er ret stor, og derfor kommer der heller ikke mere på hovedkanalen. Det er klart, at hvis vi fornemmede, at der var et stort folkeligt krav om at sende en hel masse, så ville vi nok også gøre det. Vi er nødt til at afspejle befolkningen. Vi lever ikke i Østtyskland og sender ikke programmer, fordi nogen mener, at vi skal opdrage befolkningen, sagde altså den ansvarlige EU-valgredaktør på TV 2s hovedkanal.

Ekstra Bladets chefredaktør, Bent Falbert, beskrev på rammende vis scenariet, da han 25. maj gik til biddet i en kommentar i det elektroniske nyhedsbrev Mediawatch:

”Sosserne stiller med en Dan Hvem, der har været kontormand hos Poul Nyrup. Margrethe Auken er simpelt hen uønsket af SF på Christiansborg. Bendt Bendtsen siger selv, han glæder sig til slappe af. Letvægteren Morten Messerschmidt vil i det mindste agere whistleblower for danskerne. Resten af Danmarks 13 medlemmer vil forsvinde blandt de øvrige grå 736”, skrev Bent Falbert.

Og Falbert tilføjede: ”Den faktiske tilstand i dansk europa-parlamentarisk politik er altså, at vi er revnende ligeglade - vælgere, partier og presse - skønt der er valg om 14 dage. Det betyder såmænd ikke alverden. Danmark står sig alligevel ved, at fleste afgørelser fortsat træffes i ministerrådet, hvor vi dog har 1 ud af 27 stemmer - i stedet for parlamentets 1 ud af 57.”

Argumenter, som også nyder genklang visse steder her i huset. 

Men sagen er, at TV 2s hovedkanal – i modsætning til Ekstra Bladet – er underlagt en public service-forpligtelse – og at man ikke blot kan henvise til, at man kan se masser af EU-debat på TV 2 NEWS. I forhold til hovedkanalen trækker NEWS ikke ret mange seere – desuden er der tale om en betalingskanal, som kun kan modtages af godt halvdelen af de danske husstande.

Ikke længere Mickey Mouse-parlament

Et andet – og meget væsentligt - forhold er, at valget ikke er helt så ligegyldigt, som mange vil gøre det til. Mindst halvdelen af al ny lovgivning i Danmark har sit udspring i Bruxelles, og i den forbindelse har det betydning, at EU-parlamentets rolle og indflydelse er vokset i løbet af de seneste ti år. Set med public service-briller er der altså tale om et vigtigt valg.

Selv om stoffet umiddelbart kan virke kedeligt for mange seere og redaktører, så er der udsigt til betragtelige udvidelser af Europa-Parlamentets indflydelse og beføjelser – når og hvis Lissabon-traktaten bliver vedtaget. Det kan ske allerede til januar – så det er altså ikke uden betydning, hvilke politikere de europæiske vælgere sender til Strasbourg de kommende fem år.

Hvis traktatændringerne træder i kraft, får Europa-Parlamentet indflydelse på stort set alle væsentlige politiske områder i EU – med undtagelse af udenrigs- og sikkerhedspolitik, som stadig vil sortere under Ministerrådet.

Vigtige områder – set i forhold til dansk indenrigspolitik – vil således blive underlagt Europa-Parlamentets indflydelse. Det gælder især værdipolitiske områder som terrorlovgivning, asyl- og immigrationspolitik, som vil blive lagt ind under det såkaldt ”overnationale” område i traktaten. Der er med andre ord tale om områder, hvor de 25 EU-lande i fællesskab skal træffe beslutning om emner, som hidtil – i hvert for en dels vedkommende - har været nationale anliggender.

Nok så væsentligt – også med danske briller – vil Europa-Parlamentet få indflydelse på landbrugspolitikken, som hidtil har været et område, hvor EU's ministre kunne bestemme uden indblanding fra parlamentet. EU's landbrugspolitik har også dansk interesse, idet Danmark i EU kører høj profil med krav om at afskaffe landbrugsstøtten.

De tider er forbi, hvor man med Margaret Thatchers ord med nogen ret kunne spidde forsamlingen i Strasbourg som et ”Mickey Mouse-parlament”.

Parlamentet har ved de seneste traktatændringer fået øget indflydelse – og med Lissabon-traktaten vil denne indflydelse blive befæstet yderligere.

Dækningen skrumper

Alligevel er dækningen på TV 2 de seneste ti år skrumpet betydeligt ind. En indskrænkning i informationsopgaven, som efter min opfattelse kan være i modstrid med intentionerne i TV 2s public service-tilladelse, hvoraf det blandt andet fremgår, at ”udsendelsesvirksomheden skal sikre befolkningen adgang til væsentlig samfundsinformation og debat.”

Mens TV 2 i juni 1999 sendte hele seks optaktsudsendelser forud for EU-parlamentsvalget, var tallet således skåret ned til to egentlige udsendelser samt et seks minutters indslag i "Dags Dato", da danskerne gik til EU-valg den 13. juni 2004. For god ordens skyld skal det nævnes, at jeg selv var redaktør på flere optaktsprogrammer i både 1999 og 2004. 

I år har der været én egentlig optaktsudsendelse på TV 2s hovedkanal – beskedent pakket ind i 22-NYHEDERNE den 3. juni.

Målt i antal sendeminutter er der også tale om en klar tendens. Ved EU-valget for ti år siden sendte TV 2 godt 180 minutters – altså tre timers – optaktsprogrammer og debat med præsentation af kandidater og politiske emner. Fem år senere var tallet dalet til 108 minutter – en time og 48 minutter – inklusive 75 minutters politisk debat. Hvis man tæller indslaget i "Dags Dato" med, var der tale om en time og 52 minutters optakt i aftenfladen.

Ved valget i 2009 valgte TV 2 så at skære dækningen i form af egentlige optaktsprogrammer i aftenfladen yderligere ned til 52 minutters præsentation af partiernes spidskandidater forud for den sædvanlige dækning på selve valgdagen.

Et af de bærende emner i debatten 3. juni var spørgsmålet om EU's åbne grænser – en prioritering, som fik en kritisk modtagelse hos en af TV 2s seere, Poul Erik Sørensen:

”Det var en mærkelig disposition af Johannes Langkilde at sætte grænsekontrol på som et af diskussionstemaerne. Det er overhovedet ikke en sag for EU-Parlamentet. Hvis Danmark skal genindføre grænsekontrol kan regeringen gøre det midlertidigt, og hvis vi skal udtræde af Schengen-aftalen er det Folketinget, der skal beslutte det. Der er så mange væsentlige ting at diskutere, så hvorfor spilde tiden på noget, der ingen relevans har for EU-Parlamentet”, skrev Poul Erik Sørensen i en mail til seernes redaktør.

Andre emner var den økonomiske krise, EU-parlamentarikernes løn samt vælgernes ringe interesse for EU.

Gamle travere i NYHEDERNE

Valgkampen har naturligvis været dækket i TV 2|NYHEDERNEs store aftenudsendelser, om end der for nogle af indslagenes vedkommende har været tale om gamle EU-travere. Her tænker jeg især på indslag om EU-parlamentarikernes løn – som også fyldte en væsentlig del af debatten i optaktsprogrammet den 3. juni – samt et indslag om EU-parlamentets såkaldte rejsecirkus, som handler om, at nogle møder foregår i Bruxelles, mens andre finder sted i Strasbourg.  To emner, som efter redaktørernes opfattelse fylder meget i seernes bevidsthed, men som ikke har den store konkrete betydning i forhold til valget.

Andre optaktsindslag har handlet om forventet lav valgdeltagelse blandt unge, EU-modstanderne står til tilbagegang, plejehjemsbeboere brevstemmer, Berlusconi og ungmøerne, EU's betydning for lovgivning om almindelige forbrugsvarer, højrefløjspolitikeren Geert Wilders står til godt valg i Holland, udsigt til generelt lav valgdeltagelse, den EU-skeptiske bevægelse Libertas samt beskyldninger mod den konservative Bendt Bendtsen for at være i ”lommen” på rederierne.

Med andre ord – ganske få indslag, der handler om den politiske substans (primært EU's betydning for lovgivning om almindelige forbrugsvarer). Resten er reportager fra udlandet eller indslag om lav valgdeltagelse etc.

På TV 2 NEWS blev valget dækket på bedste vis med fynd og klem – der var både engagement og vitaminrige diskussioner. Men TV 2 NEWS er - ligesom Danmarks Radios DR 2 - en nichekanal, som man oven i købet skal betale for, og som kun bliver set af et mindretal.

På TV 2s hovedkanal var valgdækningen efter min opfattelse til gengæld mager og uambitiøs. Om det var den skrabede dækning, som også slog igennem i seertallene skal være usagt, men faktum er, at DR på valgaftenen gav TV 2 læsterlige klø. 735.000 seere – svarende til en program-share på 38,4 procent - foretrak en søndag aften i selskab med DR, mens kun 401.000 – beskedne 20,9 procent – valgte at slå ind på TV 2.

Debatten efter 22-Nyhederne 3. juni trak til gengæld ikke mindre end 11 procent i den for TV 2 attraktive 21-50 års gruppe. Det er hele 2 procentpoint højere end normalt i tidsrummet mellem kl. 22 og 23. I gruppen af alle seere blev programmet set af 545.000 – hvilket blot understreger, at der blandt seerne var større interesse for EU-valget, end TV 2 havde forudset.

Hvis man kun har set TV 2s hovedkanal under valgkampen, var man efter mit skøn ikke voldsomt godt ”klædt på” til at opfylde sin demokratiske pligt og foretage et kvalificeret valg den 7. juni.  Det er ikke ligegyldigt, hvem der skal varetage de parlamentariske opgaver – og hvis kandidaterne ikke er stærke nok, er det mediernes opgave at afprøve dem på deres argumenter, så vælgerne er i stand til at træffe et kvalificeret valg.

Det skete ikke på TV 2 denne gang.

LARS BENNIKE, 09.06.2009