Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed

Fornuftige forslag til seniorbolig

 

Bent skrev den 4. september:

Til Sara & Christian,
 
Tak for et godt program, som jeg fra tid til anden ser, fordi det er sjovt at følge de boliger, som I finder frem til, samt de beslutninger der bliver taget i forløbet.

Mange af dem, I hjælper, er i den ”opbyggende alder” med ønske om større bolig.

Blandt de mange udfordringer i skal løse, har jeg hæftet mig ved den udsendelse, hvor I prøvede at hjælpe et ældre ægtepar, som ønsker at ”nedgradere”.

Det ældre ægtepar fra Allerød var interesseret i en anden og på nogle områder mindre bolig – et ønske, som jeg tror, mange ældre har.

I den forbindelse har jeg svært ved at forstå at alle de boligforslag, som I fremkom med, havde flere etager med masser af trapper. Noget der hurtigt kan blive en udfordring.

Hvis det kan have jeres interesse, så ville jeg ikke, som medlem af ældregruppen, gå med til at overveje til en bolig i flere plan.

Derfor er det naturligt at stille spørgsmålet om forslagene giver udtryk for, at der ikke er et fornuftigt udvalg af boliger til ældre i ét plan indenfor området?
 
Med venlig hilsen
Bent 

 

TV 2 svarede:,

Kære Bent,

I den konkrete udsendelse havde det ældre par ønsket sig et rækkehus.

Gennem udsendelsen nåede de frem til samme erkendelse som du – at rækkehuset ikke er en optimal løsning for et ældre par. Derfor valgte parret da også med at blive boede i deres hus, som de holdt meget af.

Bedste hilsner

METTE HEIBERG
 
Programredaktør
TV 2 Programafdelingen