Tinkas amulet

Hvor kan man købe amuletten fra "Tinkas Juleeventyr"?

Susse skrev den 5. december:

Hej TV 2,

I skal bare have en ’thumbs up’ - I har ramt plet med årets julekalender!

Hele familien sidder troligt i sofaen hver aften og ser Tinkas Juleventyr.

I rammer os alle, og vi får os en snak om rigtig og forkert - frygten for det ukendte og fremmede - samt at troen på det gode i mennesker/dyr/nisser er det, der virkelig betyder noget! 

Så endnu en gang - TAK!!!

Ps. Og så tror jeg, der er et marked derude, lige nu, for Tinkas halskæde…vi har i alle tilfælde 2 piger, der begge ønsker sig en, hvis de dukker op.

Med venlig hilsen og rigtig glædelig jjul

Susse  


TV 2 svarede:

Kære Susse, 

1000 tak for din dejlige mail. 

Vi er meget glade for, at du & din familie nyder ’Tinkas Juleeventyr´ sammen, og at julekalenderen giver anledning til gode samtaler i jeres familie. 

Vi har desværre ikke fremstillet amuletterne, men jeg noterer, at der er efterspørgsel. 

Jeg håber, at I fortsat vil følge med i Tinkas og Lasse’s eventyr og tør godt at love, at det bliver spændende.  

Mange Julehilsner, 

Jennifer Green

JENNIFER GREEN
Executive Producer