Fandtes Tjekkiet i 1939?

Tager Auerland fejl?

Marianne skrev den 6. februar:

Hej med jer

Jeg sad, som så mange andre, og blev underholdt af ”Badehotellet” i går.

Dog skurede det i mine ører da Hr. Augerland og Grosser Madsen havde en kontrovers i dagligstuen omkring Nazisternes indtog i Europa.

Her opremser Hr Auerland at Nazisterne er gået ind i xx, xx, xx og Tjekkiet.

Mig bekendt blev Tjekkiet grundlagt i 1980érne, var hr Auerland alligevel SÅ forudseende, at han kunne navngive landet in spe i 1939?

Nå en lille irritiation fra min side – ønsker jer en dejlig dag 

Hilsen 

Marianne


TV 2 svarede:

Hej Marianne

Mange tak for din henvendelse. Dejligt at du holder af vores serie.

Jeg kan sagtens forstå din undren og jeg har derfor haft din mail rundt om vores forfattere. De tager korrekt research meget seriøst, derfor kommer deres svar heller ikke bag på mig. De har som oftest en god grund til deres valg af Badehotelkarakterernes replikker og handlinger. Dengang ingen undtagelse. 

Her er deres svar :

Her er, hvad der står i Gyldendals store danske under opslaget Tjekkoslovakiet:

denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/%C3%98steuropa/Tjekkoslovakiet/Tjekkoslovakiet

”I marts 1939 besatte Tyskland resten af Tjekkiet og omdannede det til et tysk protektorat. Samtidig blev Slovakiet udråbt til en selvstændig stat under tysk beskyttelse.” 

Så der er intet forkert i Aurlands replik.

Men mange tak for din påpegelse/iagttagelse, så blev jeg også klogere. Fortsat rigtig god fornøjelse med serien. 

Mvh Pernille Bech Christensen