Presselogen beklager
I programmet den 12. januar satte vi fokus på, at TV 2 har udgivet to programmer tilrettelagt af Flying Superkids, til trods for at flere har kritiseret kulturen i organisationen.
Debatten centrerede sig om TV 2’s rolle, men i udsendelsen gentog vi en kritik af Flying Superkids, som tidligere er blevet fremført i et indslag på TV 2 Østjylland. Desuden blev de to programmer, der tidligere har været tilgængelige på TV 2 Play, kritiseret.
Presselogen havde beklageligvis ikke forelagt Flying Superkids kritikken. Det burde vi have gjort - lige som vi burde have givet Flying Superkids og direktør Lars Godbersen mulighed for at kommentere kritikken, der rejses af Flying Superkids i programmet 12. januar. Vi beklager.