Rammerne for den statslige overenskomstaftale er på plads - ikke selve aftalen

TV 2 præciserer

Overenskomstaftalen for de 200.000 statsligt ansatte er endnu ikke underskrevet.

TV 2 har om morgenen 10. februar 2026 oplyst, at aftalen var på plads, men dette er ikke korrekt og er blevet korrigeret både på News og på tv2.dk: Overenskomstforhandlinger 2026.

Det er i stedet den overordnede ramme for en ny overenskomstaftale, som er på plads: Den indeholder en lønramme på omkring 9 procent, fritvalgsordning, 275 millioner kroner i lønløft til danske soldater og mulighed for frihed på barns tredje sygedag.

Der foregår endnu forhandlinger mellem parterne, og det er uvist, hvornår aftalen endeligt kan præsenteres.

TV 2 beklager fejlen. 

Billede {0} af {1}