Lus i skindpelsen

Det var en stor sejr for pressefriheden i Danmark, da fogedretten i Odense 25. oktober afviste at nedlægge forbud mod TV 2s program ”Operation X: Pels på vrangen”. Dyrevelfærd er et væsentligt samfundsanliggende, og derfor var det godt for debatten, at dommeren så klart sagde nej til et forbud. Men ingen roser uden torne. Sagen afslørede samtidig, at der er ting, som TV 2 efter min opfattelse kunne have gjort bedre.

Det har formentlig været en torn i øjet på Dansk Pelsdyravlerforening, som gennem en storstilet kampagne har beskyldt TV 2 for at manipulere og fordreje virkeligheden, at selv foreningens formand, Erik Ugilt Hansen, for åben skærm bliver afsløret som en af de avlere, der har kritisable forhold på sin minkfarm.

Det er ikke heldigt for en forening, som udadtil lægger stor vægt på, at den arbejder målrettet til fordel for dyrevelfærd.

I programmet afviser Erik Ugilt Hansen for rullende kamera at kommentere forholdene, og det styrker ikke ligefrem foreningens image.

Dansk Pelsdyravlerforening har i flere dage indrykket store annoncer i en række dagblade i et forsøg på at miskreditere programmet, allerede inden det blev sendt – og efter at blandt andre foreningens direktør Torben Nielsen havde afvist TV 2s tilbud om at se materialet.

Nødvendigt program

Efter min opfattelse som seernes redaktør er der ikke tvivl om, at programmet burde sendes – også selv om dokumentationen for de kritisable forhold er tilvejebragt af dyreværnsaktivister fra organisationen Anima, som kravlede over hegnet til 34 mink- og rævefarme. Med en årlig produktion på 14 millioner pelsede dyr og en omsætning på fem milliarder kroner, er den danske pelsindustri blandt de største i verden. Erhvervet må derfor finde sig i at blive kigget i kortene.

Man kan altid diskutere, om programmet viser et statistisk retvisende billede af forholdene i pelsindustrien – et punkt, som Dansk Pelsdyravlerforening lagde stor vægt på i fogedretten. Foreningens informationschef, Sander Jacobsen, erklærede dog samtidig, at ét sygt og skadet dyr var ét for meget. Sander Jacobsen oplyste endvidere, at foreningen aldrig har haft en sag om eksklusion som følge af ringe dyrevelfærd.

Samtidig afslørede retssagen, at myndighedernes kontrol af pelsbranchen i realiteten stort set altid foregår ved anmeldte besøg. Kontorchef Per Henriksen fra Fødevarestyrelsen forklarede således, at den uanmeldte stikprøvekontrol af staldene som absolut hovedregel foregår i forbindelse med hegnskontrollen, som anmeldes god tid i forvejen. Det kan være en af årsagerne til, at den offentlige kontrol hidtil kun har afsløret meget få tilfælde af misrøgt og syge dyr hos de godt 1.500 pelsavlere i Danmark. Det vil trods alt være temmelig uklogt ikke at rydde op inden et ventet besøg.

Efter at TV 2 og Bastard-film, der producerer ”Operation X”, gik ind i sagen, har Fødevarestyrelsen gennemført en række uvarslede kontroller. Her førte 25 kontrolbesøg til ikke færre end 12 indskærpelser af reglerne vedrørende bure, men ingen politianmeldelser.

Midt- og Vestjyllands Politi gennemførte i samme periode 20 kontrolbesøg hos minkavlere, som har haft besøg af dyreværnsaktivisterne bag optagelserne, der førte til ”Operation X”-programmet.

Selv om de pågældende avlere således måtte have en formodning om, at der ville blive foretaget kontrol, resulterede de 20 besøg i tre påtaler, tre tilfælde af straks aflivning af mink uden påtale samt en anmeldelse for overtrædelse af dyreværnsloven som følge af ”svær” overbelægning af burene. I det sidste tilfælde blev ti mink aflivet på grund af alvorlige bidsår.

Det er selvfølgelig ikke voldsomt i betragtning af, at man i alt kontrollerede 257.830 mink og 300 ræve. Det lave tal var forventeligt i betragtning af, at avlerne på det tidspunkt havde kendt til TV 2s optagelser i et stykke tid. Alligevel er det en stigning i forhold til, at Fødevarestyrelsens kontrol ikke har ført til en eneste politisag om bidskader og sår siden 2006.

Desuden er en minkavler ved Aalborg 27. oktober sigtet for dyremishandling efter fund af fire mink med bylder i hovedet. Der blev videre givet påtaler i enkelte tilfælde på nogle af de øvrige syv farme, som ifølge DRs P4 fik kontrolbesøg af politiet.

Svage punkter

Efter min opfattelse burde Morten Spiegelhauer og holdet bag ”Operation X” have givet de 34 pelsdyravlere mere end 24 timers frist til at beslutte, om de ville stille op til interview. Det er en meget kort frist, når det gælder alvorlige beskyldninger.

Man kunne også med fordel have formuleret sig mere elegant i brevet til avlerne – som det i retten også blev erkendt af TV 2s advokater – end tilfældet var.

Desuden kunne man, stadig efter min opfattelse, have gjort mere ud af – på skærmen - at dokumentere, at der rent faktisk er tale om optagelser fra danske pelsfarme. Jeg kender ”Operation X”s redaktionschef Kasper Vilsmark som en omhyggelig og redelig journalist, som dokumenterer sine sager ordentligt – men pelsdyravlerne har naturligvis forsøgt at skabe tvivl om troværdigheden.

I fogedretten – som fik forevist programmet – gjorde Dansk Pelsdyravlerforening således et stort nummer ud af, at man ser syge og døde dyr – men ikke mange billeder, der kan fastslå, hvor optagelserne er foretaget.

TV 2s forklaring er, at man ikke har ønsket at hænge enkelte avlere ud, og derfor har man kun i få tilfælde vist de såkaldte avlskort, som Dansk Pelsdyravlerforening efterlyste som dokumentation i programmet.

Kasper Vilsmark forklarede i retten, at man har en række rå-optagelser, hvor disse avlskort ses tydeligt over de enkelte bure, men at man har undladt at medtage dem i programmet.

Skarpe valg

Som journalist og redaktør er man ofte nødt til at foretage en række skarpe valg, blandt andet fordi man ikke har ubegrænset tid til rådighed i et program. ”Operation X” skal således nøje prioritere stoffet for at kunne holde sig inden for de cirka 40 minutter, programmet råder over.

Men i betragtning af, at der er tale om materiale indsamlet af en dyreværnsgruppe og ikke TV 2s egne journalister, ville det efter min mening have været en gevinst for programmets troværdighed, hvis man – i hvert fald i et par tilfælde – havde vist avlskort og andre former for identifikation, som kunne være med til at dokumentere, at der er tale om optagelser i Danmark.

Ligesom når medierne bruger video-optagelser fra de nye sociale netværk som Facebook og Twitter – for eksempel i forbindelse med urolighederne i Iran i sommer - bliver selve dokumentationen af materialets autenticitet også i dette tilfælde en væsentlig del af den journalistiske historie.

Kan vi som seere tro på det vi ser? Det er et vigtigt element i moderne tv-journalistik, og der burde derfor være gjort mere ud af dette punkt.

Ekstra Bladets rolle

Et særligt punkt er imidlertid Ekstra Bladets rolle. TV 2s redaktør Lasse Bjerre og redaktionschef Kasper Vilsmark fra ”Operation X” forklarede under vidneansvar i fogedretten, at de ikke kendte til optagelserne, før de blev præsenteret for dem på møder i starten af september. Det gjorde Ekstra Bladets graverchef Miki Mistrati til gengæld.

”Det er mig, der har sat det hele i gang. Det er mig, der har bestilt billederne. Det er mit kamera, der er blevet brugt. Det er en ung mand fra en dyreværnsforening, der har taget dem, men det er mig, der har valgt stederne ud”, sagde han 15. oktober til Politiken.

Det havde naturligvis været rart at vide for TV 2. Hvis Ekstra Bladet således står bag afsløringen, kan man med god ret spørge, hvorfor bladet ikke sendte sine egne journalister ud for at dokumentere de kritisable forhold – i stedet for at alliere sig med en aktivistgruppe, som man næppe har haft fuld kontrol med.

Det er i hvert fald et af de punkter, som har gjort det lettere for Dansk Pelsdyravlerforening at anfægte troværdigheden – selv om man også kan undre sig over, at foreningen ikke forsøgte at nedlægge fogedforbud mod Ekstra Bladet, men kun mod TV 2. En fogedsag, hvor Miki Mistrati fra Ekstra Bladet også havde afgivet vidneforklaring, ville formentlig have kastet lys over netop dette punkt i sagen.

Det kan sagtens være, at der er en god forklaring, men for TV 2 havde den været rar at kende på forhånd.

Skal journalister anmelde?

Endelig har man – især fra Dansk Pelsdyravlerforenings side – rejst spørgsmålet om, hvorvidt TV 2 burde have anmeldt de kritisable forhold til myndighederne.

På 20 af de 34 pelsfarme fandt aktivisterne ifølge programmet dyr med skader, mens der på 11 blev fundet døde dyr i bure, og ved ikke at anmelde det til myndighederne gør TV 2 sig medskyldig i misrøgt, lyder foreningens argument.

Jeg er som seernes redaktør uenig. TV 2 er ikke part i sagen, men har til opgave at afdække væsentlige forhold af betydning for samfundet. Så længe der ikke er tale om alvorlige straffelovsovertrædelser – det vil sige planer om mord, terror eller lignende – kan det derfor ikke være journalisters opgave at anmelde forholdene til myndighederne.

Til gengæld vil det efter programmet være naturligt, om Fødevarestyrelsen tager skridt til at skærpe den uanmeldte kontrol med pelsdyrbranchen.

LARS BENNIKE, 28.10.2009