Medier fanget i magtspillet om Løkke
TV 2s og andre mediers troværdighed led et alvorligt knæk efter mødet i Venstres hovedbestyrelse 3. juni 2014. Forløbet tyder på, at medierne – måske uden at gøre det helt klart for seerne – blev en del af politikernes magtspil.
Tirsdagens dækning af hovedbestyrelsesmødet i Venstre var ikke pressens ”finest hour”. Selv om der dagen og aftenen igennem blev taget en række forbehold var det overordnede indtryk således på TV 2 og NEWS i adskillige timer dagen igennem, at Lars Løkke Rasmussen havde besluttet sig for at tage sit gode tøj og gå. Det gjorde han som bekendt ikke.
De mange ”gætterier” – eller forudsigelser baseret på oplysninger fra centrale kilder, som det snarere er – har fået en række seere til tasterne.
En seer kalder det således i en mail til seernes redaktør 4. juni for en ”begmand til TV 2 NEWS og den samlede danske presse”, som efter hans opfattelse har et ”kæmpe troværdighedsproblem” efter tirsdagens timelange dækning på direkte tv og i netmedierne.
”Efter 3 ugers ensidig og overdreven dækning, hvor målet klart var at få Lars Løkke Rasmussen ned i sølet og aflivet som politiker for enhver pris, står TV 2 NEWS som den øvrige danske presse tilbage som en våd hund, der er totalt til grin, og det har I ærlig talt fortjent. Sådan går det, når man er så ensidige i sin nyhedsdækning”, skriver han.
En anden seer skriver samme dag, at ”som en landsdækkende station burde både ledelse og journalister hos TV 2 skamme sig over den kolportering af for det meste ubekræftede rygter”.
”Kritisk journalistik er god nok, når den baseres på fakta. Så prøv fremover at bruge fakta noget mere, inden I begynder at banke helt forkerte ting i hovedet på seerne. Jeres optræden under Løkke-krisen ligner mere en gang oppustet "krigs"-propaganda end en seriøs kommunikation, baseret på fakta”, skriver han.
Gætterier eller oplysninger baseret på kilder?
Det afgørende problem er efter min opfattelse, at TV 2 og TV 2 NEWS ikke har været gode nok til at forklare seerne, at de forudsigelser om Lars Løkke Rasmussens forventede afgang som formand for Venstre, som man bragte dagen igennem, var øjebliks-analyser baseret på oplysninger fra kilder tæt på beslutningsprocessen i Venstre.
Det var vurderinger af situationen på det givne tidspunkt – men altså ikke gætterier taget ud af den blå luft.
Vurderingerne blev dog i 19-Nyhederne strammet en tand, da studieværten, med den autoritet som værtsposten giver, fastslog, at ”vi ved med stor sandsynlighed, at Lars Løkke Rasmussen faktisk trækker sig”.
Journalistiske forudsigelser om, hvad der er i vente, er – desværre, vil nogen sikkert mene – et fænomen, der er kommet for at blive i forbindelse med den teknologiske udvikling inden for direkte 24-timers tv og netmedier.
Der er i dag deadline for journalisterne hele tiden, hvert minut og døgnet rundt.
I modsætning til de gode gamle dage, hvor aviserne udkom en gang i døgnet, og der kun var store nyhedsudsendelser kl. 19 og 22 på TV 2 og kl. 19.30 og 21 på DR.
Mens medierne tidligere kæmpede om at have den bedste historie, kæmper man i dag i lige så høj grad på sekunder om at komme først med nyhederne.
Det har skabt et voldsomt øget fokus på processen i blandt andet politiske forhandlinger, hvor en væsentlig del af indholdet er kommet til at handle om, hvad der sker undervejs – og hvad resultatet kan forventes at blive. Det er en afgørende forskel til tidligere, hvor man – groft sagt – først rapporterede om begivenhederne, når de havde fundet sted.
Produktionstiden var længere, der var mere tid til eftertanke i modsætning til nu, hvor nyhederne i mange tilfælde skal leveres sekunder efter, at de finder sted.
I den nye medievirkelighed – hvor man i virkeligheden inviterer seerne inden for i den redaktionelle proces - er det vigtigt, at man klart og tydeligt deklarerer, hvor oplysningerne kommer fra – og i hvilken sammenhæng, de skal forstås.
Der blev taget forbehold
TV 2s politiske redaktør Anders Langballe tog faktisk en hel række forbehold, da han i et interview på NEWS tirsdag kl. 11.13 sagde, at det var hans fornemmelse – baseret på oplysninger fra kilder i Venstre – at Lars Løkke Rasmussen på mødet i Odense senere på dagen ville stille sit mandat til rådighed. Han oplyste samtidig, at der kom mange modstridende oplysninger – men at det samlede billede tegnede i den retning.
Der var altså tale om en fair vurdering fra Anders Langballe på det tidspunkt, hvor han på behørig vis gjorde rede for præmisserne – og den indbyggede usikkerhed.
Oplysningerne var formentlig korrekte, da de blev fremsat. Det er tænkeligt, at Lars Løkke Rasmussen og kredsen omkring ham på det tidspunkt vurderede, at det kunne blive udfaldet af aftenens møde.
I den sammenhæng er det væsentligt at notere, at det er pressens opgave at levere hurtig og korrekt information, lige som det kan være brud på Pressenævnets retningslinjer for god presseskik, hvis medierne holder væsentlige oplysninger tilbage fra offentligheden.
Det var til gengæld efter min opfattelse en klar fejl, at redaktionen på NEWS i adskillige timer frem til kl. 22 oplyste i kravleteksten, at ”politisk redaktør Anders Langballe vurderer, at Lars Løkke Rasmussen vil træde tilbage i aften”.
Der burde have stået, at centrale kilder i Venstre vurderede, at Løkke ville trække sig. Det havde været korrekt – og ikke til skade for Anders Langballes troværdighed. Efter min mening var det ikke klogt at personificere historien og gøre den politiske redaktør til afsender af et budskab, som i virkeligheden stammede fra parter i sagen. Især ikke i en kravletekst, hvor der ikke var plads til de nødvendige forbehold.
Djævelen ligger som bekendt i detaljen. I proces-journalistik er det vigtigt, at man også bringer de oplysninger til torvs, som ellers ofte ville blive skrevet med småt. Omstændighederne er i mange tilfælde lige så vigtige som oplysningen i sig selv, når seerne skal forstå og selv tage stilling til sammenhængen i en kompliceret historie, som udfolder sig her og nu.
Ofre for spin?
Tirsdag eftermiddag oplyste først Politiken og senere TV 2 NEWS og andre medier, at tidligere forsvarsminister Søren Gade var en mulig kandidat til formandsposten i Venstre.
”TV 2 NEWS erfarer, at kræfter i Venstre forsøger at bringe Søren Gade i spil som eventuel formand for Venstre”, hed det således i en kravletekst på NEWS kl. 17.
Der var altså tale om en nyhed, som via anonyme kilder blev lanceret i medierne, mens medlemmerne af Venstres hovedbestyrelse var på vej til mødet i Odense. Det blev ikke oplyst, hvilke kræfter i Venstre, der var tale om.
Søren Gade har efterfølgende bekræftet, at han reelt overvejede et forslag om at kandidere til formandsposten.
Alligevel sidder man tilbage med en fornemmelse af, at medierne af Løkke-fløjen kan være brugt til – allerede inden mødet - at lægge maksimalt pres på næstformand Kristian Jensen for at få ham til at afstå fra at udfordre Lars Løkke Rasmussen.
Det er i skrivende stund er vanskeligt at afgøre, hvilken rolle ”sivningen” af oplysninger til medierne om Søren Gade havde for forløbet.
Men som Kristian Jensen forklarede i 19-Nyhederne Grundlovsdag, tog han og Lars Løkke Rasmussen tæt på midnat tirsdag en pause, hvor de sammen ”stod på kanten af et kampvalg og så ned i afgrunden og så, at der lå resterne af et Socialdemokrati fra 92, og der lå andre partiers skikkelser, som har slidt hinanden op i kampvalg”.
Samlet set ser det altså ud til, at Løkke-lejrens taktik - hvis det var dem, der stod bag oplysningerne om Gade - virkede efter hensigten. Løkke beholdt sin formandspost. Kristian Jensen og rebellerne i Venstre bøjede sig.
Ret skal dog være ret. Også i dette tilfælde blev der på TV 2 – især på NEWS og i 22-Nyhederne - taget en række forbehold for karakteren af Søren Gades mulige kandidatur. En af gæsterne i ’Tirsdagsanalysen’ på NEWS omtalte det således ved 20-tiden som Løkkes ”kanin” i hatten, og det politiske spin blev gennemgående analyseret og holdt ud i strakt arm aftenen igennem.
En del af magtspillet
Det er vanskeligt at drage en klar konklusion, når det drejer sig om dækningen på NEWS af forløbet omkring Venstres hovedbestyrelsesmøde 3. juni. Som det fremgår af ovenstående, er der ikke noget entydigt billede af, hvordan begivenhederne blev fremstillet.
På den ene side holdt redaktionen i kravleteksten meget længe fast i en uholdbar vurdering af, at Lars Løkke Rasmussen var færdig som formand – men samtidig blev omstændighederne endevendt i interviews dagen igennem, og der blev lagt kritisk distance til de oplysninger, der blev fremlagt af reporterne i marken.
Det afgørende problem er, at medierne efter alt at dømme blev brugt i politikernes magtspil. De centrale kilder repræsenterede stærke interesser, og det har været uklart for en del af seerne, hvem der i virkeligheden stod bag de politiske udmeldinger.
Det er problemets kerne, når man ser på brugen af anonyme kilder i de journalistiske forudsigelser – den såkaldte prognose-journalistik, som Venstres Søren Pind kalder det. Det gælder også i dækningen af politiske skandaler. Journalister og medier risikerer at blive budbringere for stærke interesser, som leverer – eller måske endda placerer - de afgørende informationer.
Et problem i den situation – hvor adskillige tv-stationer og online-medier kæmper på sekunder og minutter om den samme historie – er, at de almindelige journalistiske kriterier for kildekritik er tilsidesat.
Selv om TV 2 ifølge udtalelser fra Anders Langballe havde flere kilder på de afgørende oplysninger, var det et afgørende problem, at man ikke kunne verificere påstandene, sådan som man normalt vil gøre. Alle hovedpersoner sad bag lukkede døre i Odense, og tilbage var derfor kun de anonyme kilder via telefon og sms og lignende.
For medierne – og det gælder også TV 2 og NEWS - er det derfor afgørende, at man bliver bedre til at forholde sig kritisk til kilderne og forklare og tage forbehold om, hvad der foregår, når man rapporterer direkte fra begivenhederne. Det er efter min opfattelse en afgørende forudsætning, hvis man skal genoprette troværdigheden over for seere og brugere.
LARS BENNIKE, 06.06.2014