Var dækningen af Gaza balanceret?

Stærke billeder og nære reportager fra konflikten i Gaza har sommeren igennem udløst en heftig mediedebat. Korrespondenter og tv-værter er blevet beskyldt for at være farvede og støtte enten palæstinenserne eller israelerne. Spørgsmålet er derfor, om TV 2s dækning har haft slagside?

En række seere har i juli og august skrevet til seernes redaktør og klaget over dækningen. Kritikken har især handlet om, at TV 2s udsendte medarbejdere i Gaza efter klagernes mening nærmest bevidst har undladt at gøre opmærksom på, at de israelske bombardementer var svar på, at palæstinensiske grupper dagligt har fyret raketter afsted mod mål i Israel.

Dækningen i Nyhederne og på NEWS kritiseres først og fremmest for at være for venlig over for den palæstinensiske side, selv om enkelte seere også har beskyldt TV 2s korrespondent i Jerusalem for at være ”zionist”. Andre har til gengæld opfordret mig til at holde Steffen Jensen ”i ørerne”, fordi han var ved at være for ”palæstinenser-venlig”, som en af seerne skrev.

Samtidig har en række seere forsøgt at beklikke flere af de udsendte medarbejdere på grund af deres baggrund og familiære relationer. Denne del af kritikken har gennemgående været uden konkrete eksempler, idet klagerne har ment, at det var tilstrækkeligt at anføre, at en navngiven medarbejder ”må siges at være inhabil i betragtning af sin [… (min udeladelse, l.b).] baggrund”.
På de sociale medier har tonen ligeledes været hård og personrettet.

Min holdning i dette spørgsmål er, at der gælder ens regler for alle TV 2s medarbejdere.

Enhver journalist og fotograf, der er udsendt for TV 2, skal leve op til nøjagtigt samme professionelle normer og etiske retningslinjer – uanset familiemæssig, etnisk eller religiøs baggrund.

TV 2s medarbejdere skal vurderes på det arbejde, de har udført i seernes tjeneste. Det er det, der tæller – og ikke om man har en fætter, der går med kalot, eller en kusine, som bærer tørklæde.

Kritik er med andre ord velkommen – men den skal være konkret og begrundet i det saglige indhold.

Følelsesmæssigt stærk kost

På foranledning af klagerne har jeg valgt at gennemse dækningen på TV 2s hovedkanal fra starten af juli og til midten af august. Det vil sige morgenudsendelserne primært kl. 8 og 9, middagsudsendelsen kl. 12, samt aftenudsendelserne kl. 18, 19 og 22. Desuden har jeg gennemset udvalgte indslag på NEWS.

Min egen fornemmelse var – efter i første omgang blot at have fulgt den daglige nyhedsstrøm – at nogle af indslagene og de direkte interviews i høj grad var præget af følelser. Måske fordi billedsiden er så stærk.

Efter at have gennemset indslagene for anden gang kan jeg dog konstatere, at dækningen journalistisk set først og fremmest har været båret af faktuelle oplysninger.

De udsendte medarbejdere Simi Jan, Jens Ole Nielsen og Rasmus Tantholdts opgave var at rapportere om forholdene i Gaza, sådan som de opleves, når man står midt i konfliktområdet. Det er en vanskelig opgave som journalist, da man - ud over at skulle fremskaffe troværdige og verificerbare oplysninger - også skal tage vare på sin egen sikkerhed.

TV 2s reportere har i den forbindelse blandt andet opsøgt en række såkaldt almindelige borgere i Gaza, som – uanset hvad man måtte mene om årsagen til konflikten – dagligt må søge ly for de israelske bombardementer.

Simi Jan var tæt på, da en gruppe palæstinensiske drenge blev ramt af israelsk bombardement på stranden i Gaza, Jens Ole Nielsen opsøgte blandt andet en FN-skole fyldt med flygtninge efter et angreb, og Rasmus Tantholdt mødte en familie, som måtte søge tilflugt på gaden, fordi der ikke var plads i de overfyldte flygtningecentre.

Det er – som en seer skrev til mig – ”følelsesmæssigt stærk kost”, når civile kommer i klemme i en krig, når børn rammes af bomber, og almindelige mennesker må flygte fra deres hjem – også selv om det muligvis skyldes, at Hamas har placeret bomber og raketaffyringsramper i nærheden af almindelige boliger. Der er ofte tale om billeder og udsagn, som slår stærkt igennem skærmen, fordi de fleste kan sætte sig ind i tragedien – uanset hvad årsagen er.

Faktuelle oplysninger

Selv om især billedsiden på tv virker stærkt, har medarbejderne efter min vurdering alle leveret faktuelt korrekte informationer, sådan som det er foreskrevet i Pressenævnets vejledende regler for god presseskik.

Det gælder også for freelancejournalisten Nagieb Khaja, som i flere live-interviews i Nyhederne og på NEWS leverede øjenvidneberetninger fra sit ophold i Gaza.

Nagieb Khaja deltog også i et længere interview på NEWS 28. juli, hvor han meget personligt fortalte om sine oplevelser den pågældende dag. Hans beretning var bygget på faktuelle oplysninger, samtidig med at studievært Charlotte Beder stillede relevante, kritiske modspørgsmål. Balancen holdt derfor fint.

De indslag, TV 2s egne medarbejdere har produceret i Gaza, var alle reportager optaget på stedet. TV 2 kan derfor efter min opfattelse stå inde for optagelserne – også selv om man ikke altid kan være sikker på, at personer, der er involveret i en konflikt, fortæller den fulde sandhed i en krigssituation. Men det er vilkår, som gælder på alle sider i en krig.

Hamas’ raketter

Alle TV 2s udsendte har i liveinterviews fortalt om Hamas-raketter affyret fra Gaza – og om det israelske modsvar.

Simi Jan fortalte således i sit første direkte interview fra Gaza 13. juli i 19-Nyhederne, at hun havde oplevet Hamas affyre flere raketter mod mål i Israel fra et område tæt på, hvor hun stod. Efterfølgende har hun gentagne gange rapporteret om, at Hamas brød humanitære våbenhviler ved at affyre raketter mod Israel.

Det samme gælder for Jens Ole Nielsen og Rasmus Tantholdt, som var i Gaza, da indisk og fransk tv afslørede en palæstinensisk raketaffyringsrampe tæt på en FN-bygning midt i byen. Jens Ole Nielsen oplevede selv, da raketterne blev affyret få hundrede meter væk, mens han og fotografen stod klar til at rapportere til morgen-tv 6. august.

Samtlige medarbejdere har fortalt om, at flertallet af indbyggerne i Gaza trods de daglige raketaffyringer synes at støtte Hamas. Der er – som de forklarede - ingen palæstinensere, der har haft lyst til at ytre sig kritisk over for udenlandske journalister i den aktuelle konflikt.

Samtidig har både Simi Jan og Rasmus Tantholdt lavet kritiske interviews med Hamas-folk.

Rasmus Tantholdt har desuden fortalt om, hvordan han blev afhentet til forhør af to repræsentanter for Hamas.

Tvivlsomme tabstal

Dækningen har dog ikke været uden problemer.

I et indslag i 19-Nyhederne den 23. juli fastslog TV 2 således i en grafik uden kildeangivelse, at 6 ud af 7 palæstinensiske ofre indtil da var civile.

”Her kan vi se hvordan dødstallene ser ud efter mere end 2 ugers kampe. I alt er 31 israelere dræbt. 29 soldater og 2 civile. På den palæstinensiske side er omkring 600 omkommet. Og de dræbte palæstinensere fordeler sig sådan her: 87 - altså ca 1 ud af 7 - er Hamas-krigere. Resten af de palæstinensiske ofre er civile”, hed det i indslaget i 19-Nyhederne.

Tallene er imidlertid tvivlsomme. Det er omdiskuteret, hvor store de civile tabstal på palæstinensisk side er.

Det amerikanske institut Committee for Accuracy in Middle East Reporting in America (CAMERA) har ligesom den britiske tv-station BBC gennemgået Al Jazeeras lister over omkomne på palæstinensisk side og opgjort, at der er en betydelig overrepræsentation af yngre mænd blandt de dræbte i forhold til befolkningens sammensætning i Gaza. De har formentlig ikke alle sammen været Hamas-krigere, men det rejser berettiget tvivl om, hvor vidt der virkelig er så mange civile blandt de dræbte.

Under alle omstændigheder er det et spørgsmål, som TV 2 burde have undersøgt mere grundigt, inden man – uden kildeangivelse – opgav antallet af civile dræbte til 6 ud af 7.

Ifølge CAMERA havde palæstinensiske kilder også i forbindelse med den tilsvarende konflikt i Gaza i 2009 opgivet et meget højt antal civile ofre. Palæstinensernes center for menneskerettigheder oplyste dengang i første omgang ifølge CAMERA, at Hamas havde mistet 236 kombattanter som følge af de israelske angreb. Et år senere opgjorde Hamas’ indenrigsminister Fathi Hammad imidlertid antallet af dræbte krigere til mellem 600 og 700 – altså tæt på de 709 dræbte Hamas-folk, som den israelske regering havde vurderet i forbindelse med konflikten dengang.

Civile som skjold?

Et andet problem er de gentagne beskyldninger mod Hamas for at bruge civilbefolkningen som skjold mod de israelske angreb.

I forbindelse med Israels bombardement mod en FN-skole fyldt med flygtninge den 30. juli fortalte Steffen Jensen således i et direkte interview på TV 2 om morgenen, at de israelske medier netop havde oplyst, at UNRWA - FN’s hjælpeorganisation i Gaza - endnu en gang havde fundet et lager af raketter skjult - det lå under en anden af FN’s skoler i byen.

Det er en væsentlig oplysning, som det var vigtigt at få efterprøvet.

Efter min vurdering burde redaktionen hjemme på TV 2 derfor have orienteret den udsendte medarbejder i Gaza og bedt ham om at følge sit indslag om angrebet på FN-skolen op med en kommentar fra UNRWA. TV 2 kunne i øvrigt have boret i samme spørgsmål igen den 3. august, da endnu en FN-skole i Gaza blev ramt af israelske bomber, men det skete ikke.

Husk den professionelle distance

Der har været enkelte eksempler på manglende sproglig distance i reportagerne.

16. juli blev en reportage i 19-Nyhederne således indledt med ordene: ”Osama Abu Leilas hjerte bløder, når han ser sit barndomshjem”. Det var der ikke tvivl om, at det gjorde, når man så ham foran ruinerne af sit hus – men alligevel mener jeg, at reporteren burde have lagt et filter ind i forhold til sin hovedperson, og fortalt, at han ”siger, at hans hjerte bløder”.

I et andet indslag fra Rafah 4. august forklarede den udsendte blandt andet, at ”hvorfor der er bombet, er der ingen, der ved”. Efter min vurdering burde man have sagt, at ”folk her siger, de ikke ved, hvorfor der blev bombet”.

Det er på ingen måde alvorlige fejl, når man samtidig tager i betragtning, at indslagene var båret af faktuelle oplysninger. Men når billedsiden er meget stærk, er der ikke også behov for at peppe sproget op.

Konklusion

Set over hele perioden siden begyndelsen af juli, har dækningen på TV 2s hovedkanal overordnet set været afbalanceret og nuanceret.

TV 2 kunne med fordel have spurgt de udsendte medarbejdere lidt mere ind til vilkårene for at rapportere. Kan man frit operere som journalist, eller er der begrænsninger for eksempel i form af en palæstinensisk ”hjælper”, har man adgang til Hamas-repræsentanter etc.?

Omstændighederne er væsentlige, og det er efter min opfattelse vigtigt at deklarere over for seerne, hvilke vilkår man har mulighed for at arbejde på, når man står i Gaza. Det samme gælder i øvrigt i forhold til Israel, hvor journalister også kan blive udsat for kontrol.

Men TV 2 har i indslag efter indslag fortalt om Hamas’ raketter og tunnellerne ind i Israel, og journalisterne er i direkte interviews blevet spurgt til, om Hamas nyder folkelig opbakning eller ej.

Tilsvarende har man på den israelske side lavet flere reportager om indbyggere, som må leve i frygt for de palæstinensiske raketter og bevæbnede Hamas-folk, som sniger sig ind gennem tunnellerne om natten. Jens Ole Nielsen besøgte en kibbutz i Israel, mens en raket slog ned, og Steffen Jensen har været nede i tunnellerne, så man kunne se, hvor professionelt de er lavet.

I flere tilfælde har man desuden lavet dobbelt-interviews med den udsendte journalist i Gaza og Steffen Jensen i Jerusalem – netop for at pointere, at der bliver set helt forskelligt på sagen på hver side af grænsen.

Samlet set mener jeg derfor ikke, at dækningen har haft slagside – men der har som nævnt oven for været flere spørgsmål, man med fordel kunne have taget op og undersøgt bedre.

LARS BENNIKE, 20.08.2014

Billede {0} af {1}