Fejl i ’Grønlandssagen’

Byline: Jørgen Jessen/Ritzau Scanpix

Byline: Jørgen Jessen/Ritzau Scanpix

Kun få dage før valget i Grønland offentliggjorde TV 2 langfredag 2. april 2021 en artikel, som uden kildeangivelse fastslog, at Múte B. Egede, udfordreren til posten som landsstyreformand, skulle have undladt at erklære sig inhabil i to sager om støtte til grønlandsk landbrug. Selv om TV 2 hurtigt valgte at både slette artiklen og dementere og beklage de udokumenterede beskyldninger på TV2.DK og i ’Presselogen’, blussede debatten om sagen op igen i juni, da flere medier valgte at tage den op på ny.

Múte B. Egede, som vandt valget og posten som landsstyreformand, har efterfølgende - senest i Berlingske 19. august 2021 - varslet en politianmeldelse mod TV 2 med henblik på strafferetlige konsekvenser.

Oplysningerne i den nu dementerede og fjernede artikel stammede fra et anonymt tip, som TV 2 havde modtaget i forbindelse med planlægning af dækningen af den grønlandske valgkamp. Vurderingen fra den ansvarlige redaktionschef på TV 2 var, at det havde samfundsmæssig interesse, hvis det var korrekt, at en grønlandsk toppolitiker ikke havde overholdt gældende regler.

Påstandene i det 11 sider lange anonyme notat og ”journalistbrief”, som lå til grund for artiklen, blev imidlertid ikke faktatjekket på afgørende punkter af redaktionen, ligesom Múte B. Egede ikke var blevet forelagt de graverende påstande inden offentliggørelsen, så han kunne svare for sig.  I timerne forud for offentliggørelsen af artiklen var der uenighed mellem redaktionschefen og reporteren, som følte sig presset af chefen til at lave historien.

Det fremgår af TV 2s etiske retningslinjer og Pressenævnets ’Vejledende regler for god presseskik’, at ”oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende”.

Om faktatjek hedder det i de ’Vejledende regler for god presseskik’, at ”det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte”, mens TV 2 i sine etiske retningslinjer anfører, at ”TV 2 undersøger altid en sag så grundigt som muligt. TV 2 baserer sig som hovedregel ikke på en enkelt kilde og sikrer altid, at de personer, som en sag drejer sig om, har mulighed for at få deres synspunkt frem”.

Det skete ikke, og efter min opfattelse var artiklen således i strid med såvel Pressenævnets som TV 2s egne regler på området.

TV 2 valgte 4. april at beklage og dementere artiklen, herunder også i ’Presselogen’ 10. april 2021, men efter at der var stille om sagen i knap to måneder, dukkede den igen op i medierne 7. juni, da Ekstra Bladet offentliggjorde artiklen ’Afsløring: TV 2-boss stod bag falsk valgbombe’.

Sagen eskalerede med flere artikler i medierne de følgende uger, hvor den ansvarlige redaktionschef som konsekvens af sagen stoppede på TV 2.

På den baggrund opfordrede TV 2s nyhedsdirektør 17. juni 2021 seernes redaktør til at undersøge sagen med henblik på en uafhængig afdækning af det redaktionelle forløb.

Jeg har i forbindelse med sagen oplyst til TV 2s direktion, at min undersøgelse har fokus på at afdække det konkrete hændelsesforløb på redaktionen – herunder også spørgsmål om journalistisk afvejning af eventuelle motiver – i forbindelse med publicering og korrektion af artiklen med henblik på at lære af sagen og forhåbentlig undgå, at noget lignende sker igen.

Det har været et vilkår for undersøgelsen, at TV 2 heller ikke har ønsket at afsløre kildens identitet over for undertegnede.

Jeg har helt bevidst valgt ikke at faktatjekke påstandene i det i alt 11 sider lange tip. Efter min opfattelse ligger det uden for undersøgelsens rammer i en sag, hvor TV 2 har valgt at dementere og beklage artiklens udokumenterede påstande.


Havde det samfundsmæssig interesse?

Et væsentligt spørgsmål drejer sig om afvejningen af den anonyme kildes motiv set i forhold til sagens samfundsmæssige interesse.

Det fremgår af Pressenævnets ’Vejledende regler for god presseskik’, at ”kritik bør udvises over for nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt”.

Som journalist er det derfor efter min opfattelse afgørende, at man er særligt agtpågivende overfor, om den samfundsmæssige interesse i en sag vejer tungere end en kildes mere eller mindre ædle hensigter i forhold til at bringe et emne ud i offentligheden.

Som det fremgår af min rapport, blev spørgsmål om inhabilitet, vennetjenester og i nogle tilfælde korruption sat på dagsordenen i Grønland i perioden op til valget.

Det skete blandt andet med offentliggørelsen i november 2020 af Nordic Consulting Groups rapport ’Integritetsstudie – Grønland’, som blev udarbejdet efter anmodning fra landstinget Inatsisartut og her til vinter skal danne grundlag for en redegørelse fra landsstyret til landstinget. 

Tilsvarende med Transparency Internationals ’Global Corruption Barometer 2020’, hvis hovedkonklusioner fra Grønland blev offentliggjort i de grønlandske medier umiddelbart før valget i april.

Ifølge Nordic Consulting Group opleves korruption ”som alvorlig og forværret af befolkningen i Grønland”, og samtidig viste Transparency International Greenlands undersøgelse, at mange borgere i Grønland ikke tør anmelde korruption og magtmisbrug.

På det politiske plan blev tidligere landsstyreformand Kim Kielsen fra Siumut i 2020 beskyldt for at have handlet i strid med reglerne om inhabilitet, da han var med til at hæve kvoterne for stenbider, samtidig med at han havde udlejet sin båd til en fisker.

Ifølge grønlandske medier lykkedes det på et hængende hår for Kim Kielsen at afværge mistillidsdagsordenen med det mindst mulige flertal, da 14 stemte for, 13 stemte imod, og to undlod at stemme.  

Efter min vurdering var der derfor en samfundsmæssig interesse, som kunne berettige, at TV 2 gik i gang med at undersøge beskyldningerne mod Múte B. Egede, da redaktionen modtog det omtalte tip i marts 2021.

Det afgørende problem er dog, at påstandene i det anonyme notat og journalistbrief ikke blev faktatjekket og dokumenteret, og at Múte B. Egede ikke fik mulighed for at kommentere beskyldningerne inden udgivelsen. Derfor burde artiklen ikke være udgivet.


Uenighed om forløbet

Efter gennemgang af en række dokumenter og korrespondancer i sagen, hvor jeg desuden har talt med de involverede parter, er jeg ikke i tvivl om, at redaktionschefen, som modtog tippet fra den anonyme kilde og satte historien i gang, havde et afgørende ansvar for, at artiklen langfredag 2. april 2021 ikke blev lagt ned inden udgivelsen. Et ansvar, hun også selv klart har erkendt, blandt andet i en udtalelse til Ekstra Bladet 7. juni 2021.

Til gengæld er det ikke lykkedes mig at afklare, om redaktionschefen havde godkendt artiklen i den form, den havde, da hun en times tid inden udgivelsen skrev til reporteren, at ”I kører bare”.

Parterne er simpelt hen uenige om, hvad der skete.

Redaktionschefen har over for mig fastholdt, at både reporteren og redaktøren på TV2.DK klart fik at vide på telefon, at godkendelsen til at offentliggøre artiklen selvfølgelig var under forudsætning af, at de forinden talte med Múte B. Egede.

Reporteren opfattede på sin side, at redaktionschefen med sin bemærkning havde godkendt artiklen i den fremsendte form, efter at han kort forinden havde skrevet til hende, at hans redaktør på TV2.DK var ”optimistisk om, at den godt kan køre, som den er nu”.

Der kan således være tale om modstridende opfattelser – eller en simpel misforståelse.


Skærpende moment

Det ændrer imidlertid ikke på, at der blev gjort alt for svage forsøg på at få en direkte kommentar fra Múte B. Egede inden udgivelsen.

Det er i den forbindelse et skærpende moment, at artiklen blev udgivet fire dage før et valg, hvor man må forvente, at medierne udviser særlig agtpågivenhed i forhold til at validere nyheder, som kan anfægte en kandidats troværdighed.

Efter min vurdering var det også af den grund en afgørende fejl, at påstandene i tippet ikke blev faktatjekket i behørigt omfang. Det burde også have fremgået, at påstandene i artiklen baserede sig på et anonymt tip, når der ikke var tale om validerede oplysninger fra navngivne kilder.

Der hænger nemlig let ”noget ved”, hvis et medie bringer ubekræftede oplysninger – også selv om den angrebne part får mulighed for at afvise kritikken.

Redaktionschefen burde have indset, at historien ikke kunne løftes i Newsroom langfredag. Hun burde derfor have bremset udgivelsen, da hun som chef indtog en særlig position med betydeligt ledelsesansvar.

Men en journalist er også nødt til at sige stop, hvis vedkommende ikke kan stå inde for, at tingene er i orden. Det gælder også i sager, hvor man føler sig udsat for pres fra en overordnet.

Hvis den nærmeste chef ikke vil lytte, må man gå opad i systemet – koste hvad det vil.

Reporteren og redaktøren burde derfor have inddraget chefvagten fra Nyhedsafdelingen, da det ikke lykkedes dem at faktatjekke og forelægge påstandene for artiklens hovedperson.

Der påhviler redaktionschefen et afgørende ansvar i sagen.

Men både reporteren og redaktøren på TV2.DK bærer også deres betydelige del af ansvaret for en artikel, som ikke levede op til TV 2s standarder. Jeg kan derfor fuldt ud tilslutte mig TV 2s beklagelse i sagen.

LARS BENNIKE 30.08.2021

Du kan læse hele rapporten i Seernes redaktør: Rapport om ’Grønlandssagen’