Den lille by Borup mellem Køge og Ringsted blev i februar sat på den anden ende, da Sjællandske Medier og TV 2 News oplyste, at nogle børn på den lokale skole havde udsat andre børn for seksuelle krænkelser. På alle måder en alvorlig sag af samfundsmæssig interesse – men med etiske udfordringer undervejs.

Vinklen var klar, da TV 2 og TV 2 News 12. februar lancerede den opsigtsvækkende sag i nyhedsudsendelser kl. 6 med besked om, at ”en række elever i 6-11-års alderen på Borup Skole ved Køge har gennem de seneste to år været udsat for blandt andet voldtægter og vold begået af andre elever på skolen.”

I oplægget til indslaget hed det endvidere, at ”voldtægter, andre seksuelle krænkelser, trusler med kniv og bank med jernrør. Det er nogle af de ting, som en række 6-11-årige børn på Borup Skole ved Køge ifølge forældre, lægejournaler og underretninger har været udsat for af skolekammerater gennem en periode på to år.”

Skolen havde blandt andet indført 'tissevagter', så børnene i indskolingen ikke længere må gå alene på toilettet eller til skolens bibliotek, og det blev oplyst, at børnene bag overgrebene går stadig på skolen.

Flere end 75 forældrepar havde som konsekvens af sagen skrevet et brev til skolens ledelse, hvor de udtrykker bekymring for deres børns sikkerhed, og i et interview fortalte en anonym mor til TV 2, at ”de børn, der har gjort det, de skal ud”, idet hun tilføjede, at skolelederen skal politianmeldes.

Sagen blev desuden omtalt i en artikel med samme vinkel på tv2.dk samt fra kl. 06.15 med gul bjælke på skærmen med teksten ”BØRN NED TIL SEKS ÅR UDSAT FOR VOLDTÆGT OG OVERGREB AF ANDRE BØRN PÅ SKOLE”.

Dækningen af den alvorlige sag fortsatte de følgende dage, hvor det i en artikel på tv2.dk blev oplyst, at det er en gruppe på fire børn, der har stået bag alle trusler og overgreb.

Blandt andet er et niårigt barn angiveligt blevet voldtaget, hvilket ifølge TV 2 underbygges af oplysninger fra barnets mor, som har fortalt til TV 2, at barnet er blevet udsat for voldtægt og trusler gennem mere end et halvt år.

TV 2 har set underretning fra familiens egen læge, fra Herlev Center for seksuelle overgreb, telefonnotat fra en læge i Region Hovedstaden, rapport fra Familiehuset i Køge samt Børnehus Sjælland.

Fagpersonernes beskrivelser er ifølge TV 2, hvad man juridisk set forstår som voldtægt. Det er ifølge TV 2 også det ord, sundhedsmyndighederne har brugt til at beskrive overgrebene over for familien.

I en anden sag fik et seks-årigt barn ”stukket noget op i numsen”, som det er formuleret i TV 2s artikel. I den sag har TV 2 set lægenotater samt morens underretning til kommunen.

I endnu et tilfælde fik et barn kørt et stykke af fingeren med et rullebræt, mens andre er blevet hevet med ind på toilettet mod deres vilje, og flere af dem er blevet slået og/eller blevet tvunget til at tage tøjet af, mens andre sager handler om tæsk og grove trusler.

Der er med andre ord tale om graverende forhold, som ifølge det oplyste har stået på i flere år, hvilket også er en medvirkende årsag til en række forældres kritik af skoleledelsen og Køge Kommunes indsats i sagen.

Familien blev ikke hørt

Efter fem dages intensiv mediedækning tog sagen en ny drejning, da B.T. i en artikel om aftenen fredag den 16. februar oplyste, at forældrene til et af de udskældte børn på Borup Skole afviste, at deres tiårige søn havde begået voldtægt.

Ifølge forældrene, som optrådte anonymt i B.T.'s artikel, havde hverken de selv eller deres søn fået mulighed for at fortælle deres side af sagen, før TV 2 offentliggjorde historien, som efterfølgende ramte aviser og nyhedsudsendelser i hele landet. Ingen fra drengens familie var blevet kontaktet af TV 2.

"Det kan godt være, der ikke bliver nævnt nogen navne, men alle i vores lokalsamfund ved jo, hvem der henvises til. Der bliver slet ikke tænkt på børnene i det her, og om der er en anden side af historien", sagde forældrene til B.T.

Forældrene til den udskældte dreng oplyste til avisen, at drengen og pigen har kendt hinanden siden 0. klasse, hvor de har været ”bedste venner og også haft en kærestelignende relation”. Pigens familie understreger dog i samme artikel, at pigen har sagt klart fra i forhold til drengens krænkende handlinger, men at det ikke er blevet respekteret.

Drengens forældre anerkendte, at der er "sket nogle seksuelle handlinger mellem børnene". De understregede i interviewet, at der var tale om små børn, som selvfølgelig aldrig skulle udforske hinanden på den måde, men mener samtidig, at det er forkert at bruge ordet "voldtægt" om det, der er sket.

"Det er fuldstændig hensynsløst at dømme vores søn på den måde. Alt det her er kommet frem alene på grund af pigens udtalelse. Ingen fagpersoner har lavet en udtalelse på vores søn. Så vi står magtesløse tilbage", lød forældrenes kommentar i B.T.

Var det voldtægt eller et overgreb?

På linje med vurderingen fra den tiårige drengs forældre blev der i ugens løb – blandt andet af Børns Vilkår – sat spørgsmålstegn ved vurderingen af, om det er voldtægt i juridisk forstand, når det drejer sig om børn.

I et opslag på det sociale medie Linkedin skrev Børns Vilkår, at man i organisationen har forståelse for, at mange voksne reagerer på en sag som den i Borup, fordi frygt skaber vrede – ”og derfor dækkes sagen også så massivt. I medierne og i kommentarsporene på sociale medier.”

”Men det er skræmmende at læse, hvordan voksne mennesker, heriblandt politikere og journalister, bruger ord som ’voldtægt’. At formulere sig på den måde er et voksenblik på børns adfærd. Det er langt over grænsen at kalde små børn i alderen 6-11 år for voldtægtsforbrydere. Alle børn i den her sag er ofre – børn krænker ikke andre børn ud af det blå. Det bunder i dyb mistrivsel, som de pågældende børn ikke har fået hjælp til”, hed det i opslaget fra Børns Vilkår.

Organisationens vurdering underbygges af Lægehåndbogen på sundhed.dk, hvor det i en vejledning til sundhedsprofessionelle hedder: "Brug aldrig ord som voldtægt, overgreb, overgriber eller gerningsperson udover i anamnesen (sygehistorien, red.)."

Lægehåndbogen tilføjer: "Konkluder aldrig at voldtægt har fundet sted eller ikke fundet sted - skyldsspørgsmålet er alene en opgave for politi og domstole."

I B.T. fik forældrene til drengen også opbakning fra klinisk børnepsykolog Mimi Strange, som er direktør i JanusCentret, der i 20 år har arbejdet med børn med seksuelt grænseoverskridende adfærd.

"Efter min mening vil man aldrig kunne tale om voldtægt mellem børn. Vi må ikke lægge et voksent blik på seksualitet over på børn. Vi taler om børn med seksuelt bekymrende eller seksuelt krænkende adfærd," sagde hun til avisen og tilføjede, at det drejer sig om "små børn, som vi ikke straffer i Danmark".

I en mail til undertegnede erkender TV 2 Nyhedernes chefredaktion efterfølgende, at det med hensyn til brugen af ordet voldtægt er korrekt, "at det til syvende og sidst kun er domstolene, der kan fastslå, at det er det, der er sket.”

”Men da der her er tale om mindreårige, er det sager, der aldrig vil blive ført for domstolene, da det hører under de sociale myndigheder. Strafferetten er altså ikke anvendelig her", anfører TV 2 Nyhedernes chefredaktion som argument for at anvende ordet ”voldtægt” i en sag om små børn.

Ordet blev ifølge forældrene brugt af det lægefaglige personale, som har undersøgt pigen, og TV 2 Nyhederne mener efter en gennemgang af materialet i sagen, at det er korrekt at anvende ordet, da ”seksuelle krænkelser” ville signalere en mildere grad af overgreb end det, der ifølge forældrene, lægejournaler og underretninger har været tale om.

Manglende forelæggelse

TV 2 Nyhedernes chefredaktion understreger i samme mailsvar, at man ikke mener, at den manglende forelæggelse for forældrene udgør et brud på Pressenævnets ’Retningslinjer for god presseskik’.

Her hedder det, at ”oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende. Forelæggelse skal ske således, at der gives en rimelig frist til at svare.”

TV 2 Nyhedernes chefredaktion argumenterer med, at der er sket forelæggelse over skolens ledelse og Køge Kommune, som er de angrebne parter i den oprindelige historie.

I mailsvaret står der:

”Ifølge de presseetiske regler er vi forpligtede til at forelægge kritik for den angrebne part. I dette tilfælde skoleledelse og kommune. Skolens ledelse henviste til kommunen, og det skriftlige svar fra skole- og dagtilbudschefen blev medtaget i historien. Det fremgår eksplicit i artiklen, at der ikke er tale om en kritik af de børn, der angiveligt står bag krænkelserne. Faktisk er alle forældre bag kritikken meget tydelige om, at det ikke er børnene, de går efter. Kritikken er udelukkende rettet mod skolen og kommunen. Samtidig er børnene gjort uidentificerbare, idet de udelukkende omtales som ’en gruppe børn’. Der bliver altså hverken nævnt antal, alder eller køn på børnene.”

Jeg er som seernes redaktør ikke enig i, at skolens ledelse og Køge Kommune er de eneste angrebne parter i den oprindelige historie. Historien har fra starten været vinklet på børnenes rolle, hvilket fremgik af det første indslag 12. februar.

I oplægget lød det som nævnt i indledningen, at ”voldtægter, andre seksuelle krænkelser, trusler med kniv og bank med jernrør. Det er nogle af de ting, som en række 6-11-årige børn på Borup Skole ved Køge ifølge forældre, lægejournaler og underretninger har været udsat for af skolekammerater gennem en periode på to år.”

Jeg kan desuden tilføje, at for så vidt angår børnenes køn, så fremgår det af den første artikel om sagen på tv2.dk 12. februar, at moren ”optræder anonymt af hensyn til datteren”.

Og i en artikel 15. februar oplyses det, at det ifølge TV 2s oplysninger er en gruppe på fire børn, der har stået bag alle trusler og overgreb, og at børnene, som stadig går på Borup Skole,  har været i alderen 6 til 11 år, mens hændelserne er sket.

TV 2 Nyhedernes chefredaktion henviser i øvrigt til, at en sammenlignelig sag fra Berlingske ud fra samme overvejelser som hos TV 2 heller ikke blev forelagt forældrene til de børn, der stod bag krænkelser.

Chefredaktionen henviser også til den seneste sag fra Agedrup Skole, hvor der også er sket grove krænkelser, som de fleste danske medier har bragt. Her er der heller ikke sket forelæggelse for forældrene til de børn, der bliver beskyldt for krænkelserne.

Ingen af de to sager har været behandlet ved Pressenævnet, så det er vanskeligt for undertegnede at vurdere, om de er sammenlignelige i forhold til spørgsmålet om forelæggelse.

Ifølge juraprofessor Sten Schaumburg-Müller fra Syddansk Universitet handler TV 2 imidlertid i strid med god presseskik i sagen fra Borup. Han vurderer ifølge B.T., at TV 2 burde have rakt ud til de pågældende forældre forud for artiklen.

"En lille tvist ved sagen er, at de omtalte (og andre) er anonymiserede. Da der er tale om et relativt lille miljø, er det næppe svært at identificere de pågældende, som derfor via forældrene burde være hørt," oplyser han i et skriftligt svar til B.T.

"Det er alvorlige beskyldninger - og det er også vigtigt, at forelæggelse er med til at udlægge den rigtige historie", tilføjer Sten Schaumburg-Müller over for undertegnede.

Advokat Vibeke Borberg, som blandt andet har specialiseret sig i mediejura, er grundlæggende enig i, at forældrene til den tiårige dreng inden offentliggørelsen burde være forelagt oplysningerne om, at deres søn beskyldes for at have begået voldtægt mod sin jævnaldrende klassekammerat.

Kravet om forelæggelse gælder efter hendes opfattelse alle, der omtales i medierne på en måde, der kan være skadelig eller krænkende.

"Det er altid en konkret vurdering, om forelæggelse bør ske, men i denne sag er der betydelige beskyttelseshensyn, som taler for forelæggelse. Der er tale om mindreårige, og det kræver, at medierne udviser særligt hensyn – ikke blot til den krænkede part, men også til den mulige krænker", siger Vibeke Borberg til undertegnede.

"Der er desuden tale om, at de faktiske omstændigheder ikke er endelig klarlagt, og det betyder, at medierne skal være særligt varsomme med de oplysninger, der bringes om det passerede. I en sådan situation er forelæggelse med til at sikre en nuanceret dækning af de belastende oplysninger for de omtalte parter via en ”360 graders research” rundt om emnet", tilføjer advokat Vibeke Borberg.

Seernes redaktør er en selvstændig programetisk kontrolfunktion under TV 2, og min opgave er blandt andet at anspore til debat – også internt - om, hvorvidt TV 2 lever op til sine egne etiske retningslinjer. Det er hovedspørgsmålet for mig, selv om jeg naturligvis også skeler til Pressenævnets praksis.

Det fremgår således af TV 2s etiske retningslinjer, at "TV 2 tager særlige hensyn til børn" og at "TV 2 […] sikrer altid, at de personer, som en sag drejer sig om, har mulighed for at få deres synspunkt frem."

Sagerne fra Borup Skole har fået yderligere tyngde og samfundsmæssig interesse, efter at Køge Kommune 22. februar besluttede at iværksætte en uvildig undersøgelse af, om kommunen har ageret korrekt i forhold til lovgivningen.

Efter min opfattelse burde TV 2 derfor også af den grund have forelagt beskyldningerne for drengens forældre, så begge parter fik mulighed for at komme til orde, inden historien gik i luften.

LARS BENNIKE, 23.02.2024

Læs også nyhedsdirektør Ulla Pors' replik hér.